Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Lille Noah tæsket til døde

Noah blev halvandet år. Privatfoto

Lille Noah tæsket til døde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Halvandet år gamle Noah fra Sommersted døde som følge af stump vold, der medførte så mange skader, at han døde af indre blødninger i bughulen. Det kom frem under formiddagens grundslovsforhør. En 30-årig mand er sigtet i sagen.

Den 30-årige mand, der onsdag blev anholdt i Sommersted, blev i dag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.

Han er sigtet for manddrab begået mandag den 6. februar, hvor han skulle have udøvet vold mod den halvandet år gamle Noah i en grad, så han døde af sine kvæstelser.

Dertil blev den 30-årige sigtet for tre tilfælde af vold af særlig rå og brutal karakter.

Dels et tilfælde forinden, som medførte mange skader på Noah. Dels et tilfælde i september, hvor Noah fik mange skader i ansigtet og omkring kønsorganerne og et tilfælde mellem jul og nytår, hvor Noah fik en stor blødende rift ved endetarmen.

Den 30-årige, der var stærkt påvirket, nægtede sig skyldig i alle sigtelser, inden dommeren valgte at lukke dørene til grundlovsforhøret og nedlagde navneforbud.

Den 30-årige er ikke far til Noah.

JydskeVestkysten lukker nu for mulighederne for at kommentere på historierne om Noahs død. Der har været mange gode og varme kommentarer, men vi har også slettet mange, der retter beskyldninger mod enkeltpersoner eller rejser spekulationer om deres rolle og mulige forsømmelser i forløbet. Det finder vi i en så følelsesladet sag ikke rimeligt på et tidspunkt, hvor kendskabet til, hvad der rent faktisk er sket, er meget begrænset, og hvor skyldsspørgsmålet er helt uafklaret.
Med venlig hilsen
Peter Orry, Ansvarshavende chefredaktør

Mistænkt i Noah-sag er forsat varetægtsfængslet