Lastbil tabte brandslukker på motorvejen og forårsagede skade på to biler

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen

Lastbil tabte brandslukker på motorvejen og forårsagede skade på to biler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haderslev: Torsdag aften blev politiet kaldt ud til et færdselsuheld på den sønderjyske motorvej.

En lastbil tabte en brandslukker nord for afkørsel 69 Haderslev Syd klokken 20.40, mens den kørte i nordgående retning.

Den løse brandslukker kilede sig fast under en personbil, som var i færd med at overhale lastbilen. Derefter røg den videre mod en anden personbil, som punkterede som resultat af mødet med brandslukkeren.

Lastbilchaufføren bemærkede tilsyneladende ikke hændelsen, og chaufføren fortsatte derfor i nordgående retning. Politiet har hverken et signalement af lastbilen eller et registreringsnummer, men Syd- og Sønderjyllands Politi vil eventuelt gerne høre fra chauffører, som har bemærket, at de har mistet en brandslukker.

Den første personbil, der blev ramt af den løse brandslukker, blev ført af en 50-årig kvinde fra Kolding, mens føreren af den punkterede personbil blev ført af en 57-årig mand fra Silkeborg.

Ingen personer kom til skade ved uheldet, og der var kun ringe materiel skade på den bil, som ikke punkterede.

Lastbil tabte brandslukker på motorvejen og forårsagede skade på to biler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce