Landmand søger kærlighed: Børnebørn lærte ham at føle igen

Der er plads til 30 heste i stalden hos Jack Rasmussen i Vandling. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Landmand søger kærlighed: Børnebørn lærte ham at føle igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jack Rasmussen glæder sig til den oplevelse, det bliver at være med i optagelserne til et TV-program.

Vandling: Når en ny sæson af det populære TV-program Landmand søger Kærlighed senere på året løber over skærmen, så er der en lokal landmand, der søger lykken. Det er Jack Rasmussen på 56 år, der bor på et landbrug i Vandling.

Mandag formiddag står solen allerede flot, og hestene, der har huse i Jack Rasmussen lader, er kommet på græs. I øjeblikket er der 15-20 heste opstaldet hos Jack, men det tal er højere om vinteren. Der er plads til 30 heste i det hele. Et par kvinder, eller piger som Jack kalder dem, er i gang med at feje efter deres heste i stalden.

- Jeg har lejere fra 10 år og så er den ældste vist omkring 65, så det er nemmere at kalde dem alle piger, siger han med et smil, han meget sjældent skjuler.

Det var en af kvinderne, der lejer en staldplads hos Jack, der meldte ham til TV-programmet. De var flere, der synes, han manglede noget kærlighed.

Ridebanen har de officielle mål, men der bliver ikke afholdt stævner. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Ridebanen har de officielle mål, men der bliver ikke afholdt stævner. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Ædru alkoholiker

Det er ikke kun pladser til heste, som Jack lejer ud. Gårdens store hovedhus er blevet renoveret af flere omgange, og bliver det stadig, således at der er plads til, at værelser kan lejes ud.

Den kommende TV-kendis er på 10. år ædru alkoholiker, og han lejer blandt andet værelser ud til personer, som har været i behandling for deres alkoholmisbrug og efterfølgende mangler et sted at bo. Da Jack selv kom ud af sit eget misbrug gav det mening for ham at hjælpe andre, og det giver ham fortsat gnisten til at kæmpe videre.

- Det, at hjælpe andre med samme problem, giver mig en masse krudt. Jeg ved, hvad det betyder at have nogen, der kan hjælpe, siger han.

For tre år siden kvittede Jack også smøgerne, så han er nu klar til igen at fange en kvinde.

Jack Rasmussen har et hjerte, der banker for at hjælpe andre, der ligesom han selv kæmper med alkoholproblemer.  Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Jack Rasmussen har et hjerte, der banker for at hjælpe andre, der ligesom han selv kæmper med alkoholproblemer. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Børnebørn viser vejen

Jack har to voksne børn, og forholdet til dem slog revner, da han slog sig på flasken.

Sidste sommer skulle han med et af sine børnebørn i zoologisk have i Odense. Normalt ville barnebarnet om morgenen køre med sin mor - Jacks datter, Mia - til hendes arbejde i Odense, og så ville Jack tage toget fra Vojens. Men denne gang var det anderledes. Få dage forinden havde barnebarnet været med til badminton, som Jack spiller med Mia og sin svigerdatter, og barnebarnet besluttede, at nu skulle det være. Han ville med sin bedstefar i toget.

- Jeg blev helt høj. Og det gør jeg hver gang, de kommer løbende hen til mig, siger Jack.

Den følelse, som børnenebørnene vækker i ham, giver Jack lyst til igen at føle noget for et andet menneske.

- Jeg tror ikke, jeg før har haft det sådan, siger han - igen smilende men også eftertænksomt.

Jacks to børn skulle bruge nogle år, før de igen kunne klinke skårene, men de er i dag overbevist om, at deres far forbliver ædru. Sidste gang, Jack drak alkohol, var i 2008.

Den er vist nok ældre end jeg selv, siger Jack om den meget grænne traktor. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Den er vist nok ældre end jeg selv, siger Jack om den meget grænne traktor. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

En selvstændig kvinde

Til sommer går optagelserne til Landmand søger Kærlighed i gang, og Jack skal åbne op for sig selv og sin gård i Vandling. Han beskriver sig selv som et udemenneske, der er glad for at være sammen med mennesker. Det har aldrig været et problem for ham at være social, han har endnu bare ikke fundet en kvinde, som det er fungeret at have et forhold med.

Jack har et stort landbrug, han stadig vedligeholder og bygger på. Han erkender, at han nok aldrig bliver helt færdig med arbejdet på gården, og det åbner egentlig for, at et forhold til en kvinde sagtens kan bygges et andet sted. Det vigtigste er, at de bygger det sammen.

- Jeg vil gerne have en, der er selvstændig. Hun skal have plads til sig selv og til at gøre sine ting, ligesom jeg også skal have det, siger han.

Derudover glæder Jack sig til den oplevelse, det bliver at være med i optagelserne til TV-programmet. Han har efterhånden prøvet nogle forskellige datingsider online, men han bryder sig ikke om det. Han vil hellere mødes med folk ansigt til ansigt og tage den derfra.

Det får han mulighed for til sommer. Indtil da skal han nyde livet på gården med på gården med sine hestestalds- og værelseslejere. Og så skal der - måske - gøres klar til, at en ny beboer kan flytte ind.

Er der interesse kan Jack og holdet bag programmet kontaktes på landmand@blu.dk. Mærk brevet med "Jack".

Landmand søger kærlighed: Børnebørn lærte ham at føle igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce