Landboforening sælger sit revisionsselskab til Tønder Revision

Konstitueret direktør i SLF, Brian Lambertsen (tv), indehaver, registreret revisor i Tønder Revision, Niels C. Høyer, og registreret revisor Carsten Duus Nissen. PR foto

Landboforening sælger sit revisionsselskab til Tønder Revision

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønder Revision overtager revisionsselskabet ViaCount pr. 1. januar 2019. SLF ønsker at koncentrere sig om hovedforretningsområdet med service og rådgivning til landbrugskunder.

Sønderjylland: SLF - Sønderjysk Landboforening - fik tidligere på efteråret en henvendelse fra Tønder Revision om, at de gerne ville overtage SLFs revisionsselskab ViaCount, som ligger i Toftlund. Efter nærmere overvejelser har SLF nu besluttet sig for at tage imod tilbuddet og dermed afhænde virksomheden pr. 1. januar 2019. I stedet vil SLF fremadrettet koncentrere sig om kerneområdet landbrug.

- Vi er i gang med en strategisk proces, hvor vi løbende ændrer og tilpasser organisationen. Vi er som rådgivningsvirksomhed også mærket af den krise, der lige nu er i landbruget. Og i den sammenhæng giver det god mening at afhænde vores revisionsselskab ViaCount. På den måde kan vi bedre koncentrere os om vores hovedopgave - forretningsområdet med service og rådgivning til landbrugskunder i Syd- og Sønderjylland. Vi er samtidig glade for, at det netop er et velrenommeret selskab som Tønder Revision, der overtager ViaCount, udtaler konstitueret direktør i SLF, Brian Lambertsen, i en pressemeddelelse.

Tønder Revision overtager såvel kundeportefølje som medarbejdere i ViaCount. Desuden overtager de lejemålet på Søndergade 58 A i Toftlund. Tønder Revision, der i dag også har kontor i Toftlund, har et ønske om på sigt at rykke sammen på en adresse i Toftlund.

Navnet ændres

- Vi ændrer navnet til Tønder Revision og har aftalt med registreret revisor Carsten Duus Nissen, der i dag er leder af ViaCount, at han fremover bliver en del af det fremtidige lederteam i Tønder Revision, et lederteam som ser frem til den nye opgave, oplyser indehaver og registreret revisor i Tønder Revision, Niels C. Høyer.

Tønder Revision har kontorer i Tønder, Løgumkloster og Toftlund. Firmaet tæller 18 medarbejdere. Der var ni medarbejdere i ViaCount.

Landboforening sælger sit revisionsselskab til Tønder Revision

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce