Knallerttræf samler hele landet

Knallerttræf i Fole 2016. Arkivfoto: John Randeris.

Knallerttræf samler hele landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gratis adgang og muligheden for at vinde to renoverede veteranknallerter i perfekt stand kan lokke endnu flere til Danmarks største træf af sin salgs.

FOLE: Det begyndte i 2011 med 65 knallerter. Fole Knallerttræf var en lokal idé udtænkt i Fole Veteran Knallertklub. Men den ramte en nerve. Siden er arrangementet bare vokset og vokset.

Sidste år deltog ti gange så mange; 686 knallerter fra hele landet, og træffet var dermed for længst blevet Danmarks største knallerttræf. Deltagerne kommer så langt væk fra som Nordsjælland.

- Jeg tror succesen skyldes hele kombinationen af noget retrostil og knallerter. Man kan forholde sig til noget autentisk og ærligt. Det er en fritidsinteresse, man kan være fælles om, siger pr ansvarlig Susanne Knigge.

Ambitionerne er også vokset.

- Vi håber på flere end sidste år. 800 vil være et dejligt tal.

De knap 700 knallerter trak 2000 gæster med sig. Mange var børnefamilier. Der er eksempler på tre generationer i samme familier, som kører på knallerter til træffene.

Program

I år er datoen for det ottende træf sat til lørdag den 30. juni. Programmet strækker sig over hele dagen fra klokken 11. Fra 12.30-14 er der fælles køretur rundt i landskabet. Om aftenen er der fælles spisning og live musik til ud på natten. I år spiller bandene Black Betty og 6 feet.

løbet af dagen er der konkurrencer og mulighed for at teste sin knallert. Man kan blandt andet vinde to restaurerede veteranknallerter

Der er gratis adgang og gratis overnatning i medbragt telt.

For de ikke stedkendte ligger Fole syv km nordvest for Gram. Det hele foregår på stubmarken langs Vestermarksvej.

Arrangørerne er støttekredsen for Fole Friskole, Fole Spejdere og Fole Veteran Knallertklub.

Knallerttræf samler hele landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce