Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kan man være usynlig muslim?

Jytte Kristiansen fra Dansk Sygeplejeråd fortalte om nolge af de konkrete symbolproblemer, som de ansatte på sygehusene møder i det offentlige rum. Foto: Søren Gylling

Kan man være usynlig muslim?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvorfor har vi en diskussion om religiøse symboler i det offentlige rum? Skyldes det muslimer eller religionsforskrækkelse? Det spørgsmål var der debatmøde om på sognegården i Hammelev tirsdag aften.

Burka, badeforhæng, dagmarkors, halal, kirkeklokker og tørklæder. Der er masser af religiøse symboler i det offentlige rum, som i stigende grad skaber debat om grænserne for samfundets tolerance over for etniske minoriteter.

Tirsdag inviterede Haderslev Stift til debatmøde om religionsforskrækkelse i det offentlige rum, hvor blandt andre biskop Marianne Christiansen duellerede mod Dansk Folkepartis regionsrådsmedlem Niels Erik Søndergaard. For blandt andre steder møder de ansatte på regionens sygehuse dagligt helt konkrete problemstillinger, som knytter sig til især muslimske borgeres kultur og religion. Jytte Kristensen fra regionens afdeling af Dansk Sygeplejeråd kunne som eksempel nævne, at borgere med muslimsk baggrund per tradition møder talstærkt op på sygehusene for at vise respekt for den syge pårørende - hvilket til tider kan virke stærkt generende på stuerne, hvor en anden patient gerne vil have lidt privatliv og ro.

Men det handler om at tale med dem om det:

- Vi har fundet ud at, at det ofte hjælper bedst at tale åbent om det. Nogle gange glemmer vi at spørge, om de ikke bare kan gå ind i rummet til besøg. Det forstår de. Så vi må ikke glemme at påtale problemet, sagde Jytte Kristensen.

Niels Erik Søndergaard (DF) var anderledes ideologisk i sin tilgang til sammenstødet mellem kulturer og religion i det offentlige rum:

- Jeg er tilhænger af kristne symboler i det offentlige rum, fordi jeg er kristen. Islam hører ikke til i det offentlige rum. Det er mennesker med en fremmed kultur, som er kommet hertil for at opnå beskyttelse mod krig og forfølgelse. De er ikke kommet hertil for at lave vores samfund og kultur om, slog han fast.

Biskop Marianne Christiansen var langt fra enig. Hun mener, at vi skal se indad for at forstå, hvorfor vi som nordeuropæere, rundet af den evangelisk-lutherske kultur har et stort problem med andre religioners mere synlige markeringer af deres tro.

- Vi i den evangelisk-lutherske tro har et usynligt forhold til Gud. Det er noget privat, noget indre. Og der må vi erkende, at det er meget anderledes i islam, tror jeg. Ja, jeg ved faktisk ikke, om man kan være usynlig muslim...? Men er det egentlig et problem, at nogle viser deres tro offentligt? Eller kan vi bare ikke lide at se andre markere deres tro, lød det retoriske spørgsmål fra biskoppen, der nok hældte mest til, at vi er blevet bange for at tale om religion.

Med på debatmødet var også Abdinoor Adam, jobrådgiver i Odense Kommune. Han sidder til dagligt med mange af de konkrete problemstillinger, som religiøse symboler som tørklæder og svinekødsforbud giver. Han er ikke i tvivl om, at man kan være "usynlig muslim":

- Det er et meget lille mindretal af danske muslimer, som går op i religiøse symboler. Langt de fleste - måske tre gange så mange som de mest konservative - har et usynligt forhold til deres tro. De går slet ikke op i tro. Mange af dem drikker alkohol og deres børn spiser frikadeller i børnehaven, hvis de hellere vil have det en kylling. Det er ikke noget stort problem. Det stammer alt sammen fra et konservativt mindretal, som er socialt isolerede og sat udenfor samfundet, siger Abdinoor Adam, der selv er en af de "usynlige muslimer".

En af de fremmødte kunne supplere med, at en gallup-undersøgelse netop har slået fast, at 78 procent af borgerne i Danmark med muslimsk baggrund er tilhænger af demokrati. 72 procent er tilhænger af ytringsfrihed.