Haderslev får et akademi for unge scenekunstnere

Musikskolens leder, Jesper Ry, bagest til venstre, er en af drivkræfterne bag det kommende performace-akademi. I forgrunden musiklærer Rasmus Løhde. Foto: Jacob Schultz

Haderslev får et akademi for unge scenekunstnere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til august åbner et performance-akademi. Det er for 16-21 årige, der vil dyrke klassisk sang, musik og teater, samtidig med at de tager en ungdomsuddannelse. Inspirationen kommer fra idrætten.

HADERSLEV: Haderslev får i august 2019 et performance-akademi, hvor studerende mellem 16 og 21 år vil kunne tilbydes undervisning på højt niveau. Dermed har Haderslev Kommune fået en fødekæde indenfor musik og sang, der strækker sig fra børnehavealderen til den dag, den unge kan søge ind på videregående uddannelse - typisk konservatoriet.

Vi vil åbne performanceakademiet, fordi vi ikke længere har et MGK (musikalsk grundkurus).
Jesper Ry, Haderslev Musikskole

Talentcenter

Performance-akademiet bygger på de erfaringer, Talentcenter Haderslev i dag har med unge idrætstalenter på det, der tidligere hed idrætsakademiet, og det bliver Haderslev Talentcenter, der skal stå for ledelse og administration.

Også på performance-akademiet er målgruppen unge, der sideløbende går på en ungdomsuddannelse. Lederen af musikskolen, Jesper Ry, forventer, at langt de fleste vil være elever fra Haderslev Katedralskole. Gymnasiet er da også samarbejdspartner sammen med musikskolen, Haderslev Sangakademi og forsøgsscenen. Teater bliver også et af tilbuddene, og der bliver mulighed for at hyre professionel vejledning.

Det kommende akademi har fået 100.000 kroner fra Trekantsamarbejdet, og performanceakademiet vil derfor kunne søges af unge fra medlemskommunerne, Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Vejle og Vejen.

Specialiseret tilbud

De studerende får et specialiseret tilbud indenfor fagområderne klassisk sang og performance, teater og musik og performance. Fællesnævneren er performance og kreativitet, og de studerende vil blive undervist i dans og rytmik, musikdramatik, direktion og korledelse, ensemblesang, som en del af performance.

Kreativitet omfatter discipliner som kunstnerisk udtryk, idéudvikling, entreprenørskab, karriereplan, e-musik, og pr. og ledelse.

Formentlig begynder mellem fem og seks elever på akademiet til august.

I forvejen er der musiske tilbud fra børnehaverne, hvor projektet "matemusik" finder sted på 29 institutioner til folkeskolen, hvor der fra 1.til 6. klasse er 52 musikklasser og koraktiviterne i domkirken, mens der i 7. til 9. klasse er talentklasser i sang og musik.

Haderslev får et akademi for unge scenekunstnere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce