Haderslev Kommune kan være på vej til at afvikle sit museumsvæsen

Fremtiden for vognsamlingen tegner nu usikker. Arkivfoto

Haderslev Kommune kan være på vej til at afvikle sit museumsvæsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både Slesvigske Vognsamling og Ehlers-samlingen står til at lukke for publikum. Også Klokkemuseet og Skolemuseet risikerer at lade livet.

HADERSLEV: Haderslev Kommune kan være på vej til at afvikle hele sit museumsvæsen - få år efter at kommunen overtog tre museer fra Museum Sønderjylland.

Det kan blive konsekvensen af den spareplan - handleplan kaldet - som økonomiudvalgets flertal offentliggjorde tirsdag den 18. juni. Planen foreslår Slesvigske Vognsamling, Ehlers-samlingen og von Oberbergs hus nedlagt.

Spareplanen
Haderslev Kommune skal spare i alt 64 millioner kroner.Den borgerlige fællesgruppe står bag en handleplan, der skal sikre besparelserne.

Heraf skal udvalget for kultur og fritid spare 2,1 millioner.+

To små i fare

Samtidig er der besparelsesforslag på den støtte, der gives til de to små ikke statsanerkendte museer, Klokkemuseet og Skolemuseet. Det betyder ikke umiddelbart lukning, fordi muserne kan søge finansiering udefra, mens hvis det ikke lykkes, kan de i yderste konsekvens bliver tvunget til at lukke.

Ejer lertøjet

- Så vil der kun være to besøgssteder tilbage: Arkæologi og Lergraven i Gram, og de tilhører Museum Sønderjylland, siger Bent Vedsted Rønne.

Han er foruden chef for Historie Haderslev, der har ansvaret for de tre museer, også medlem af byrådet for Socialdemokratiet. Partiet har sammen med Enhedslisten stemt imod spareplanen.

Lukningen af vognsamlingen og Ehlers-samlingen vil ikke være uproblematisk. Hvis den første lukker, skal kommunen forhandle med Museum Sønderjylland om at overtage vognene. Der er godt 200 vogne, men museumsvæsenet vil kun tage dem, det finder bevaringsværdige, forklarer Bent Vedsted Rønne.

Ehlers-samlingen er kommunens ejendom og kan ikke sælges på grund af den aftale, kommunen indgik med grundlæggeren Louis Ehlers i 1983. Bygningen er også kommunens ejendom, og den er fredet.

- Jeg har ikke talt med dem og ved ikke om, det er sådan, de (det borgerlige flertal. Red) vil have det, eller om der er noget at forhandle om, siger Bent Vedsted Rønne.

Formanden for kulturudvalget forstår, hvis nogle finder forslaget om lukning mærkeligt kort efter, at en handleplan for Ehlers-samlingen blev vedtaget og en museumsinspektør ansat:

- Kulturområdet har mange "kan-områder" og ikke så mange "skal-områder", og vi er i konkurrence med ældreforsorg og børnepasning, men nu sender vi det i høring, og så håber jeg, at der kommer nogle gode høringssvar, siger Kjeld Thrane (K).

Haderslev Kommune kan være på vej til at afvikle sit museumsvæsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce