Haderslev Kommune i top med naturdagplejere

Det er godt for børns trivsel, at de kommer ud at lege i naturen, viser ny forskning. PR foto

Haderslev Kommune i top med naturdagplejere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Friluftsrådet har set på, om børn i dagpleje og børnehave kommer ud at lege i naturen. Haderslev Kommune har hele 66 dagplejere med grønt flag.

Haderslev Kommune: Haderslev Kommune har fået førertrøjen på, når det handler om dagplejere, der sørger for at få børnene ud at lege i det fri. Det meddeler Friluftsrådet.

Hvis børnene laver natur- og friluftsaktiviteter og er ude med deres børnehave, vuggestue eller dagplejer hver dag året rundt, kan de få lov at hejse Friluftsrådets Grønne Spirer-flag - som tegn på en særlig grøn profil. Og det er sket mange steder i Sønderjylland i 2018. I Haderslev Kommune har i alt 66 naturdagplejere fået tildelt det Grønne Flag. Det bringer kommunen øverst i en top tre-liste over kommuner, hvis naturdagplejere har modtaget flest grønne flag.

Mindre syge

For børn har godt af at komme ud i naturen og lege. En ny undersøgelse lavet af Center for Børn og Natur, med forskere fra VIA University College, viser, at rigtig mange danske daginstitutioner og dagplejere er gode til at bruge naturen i hverdagen til at skabe gode rammer for naturoplevelser for børnene.

- Forskning viser, at børn, der tilbringer mere tid i naturen, er mindre syge, er bedre til at koncentrere sig og har en mindre konfliktfyldt hverdag. Derfor er det også meget glædeligt, at der er så mange dagtilbud, der har interesse for at få certifikatet og det Grønne Flag, udtaler Ida Kryger i en pressemeddelelse.

Hun er projektkoordinator for Friluftsrådets Grønne Spirer.

Haderslev Kommune i top med naturdagplejere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce