Haderslev Hertug Hans Rotary Klub har nu også en guvernør

Jens Kaptain er stolt af nomineringen. Foto: Rotary

Haderslev Hertug Hans Rotary Klub har nu også en guvernør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere kommunaldirektør Jens Kaptain kan snart kalde sig "guvernør" i Syd- og Sønderjylland og på Fyn.

Haderslev: De har flotte titler i det verdensomspændende erhvervs- og velgørenhedsnetværk, Rotary.

For første gang i Haderslev Hertug Hans Rotary Klubs godt 52-årige historie får klubben tildelt posten som distriktsguvernør.

Nomineringsudvalget har efter samtaler valgt Jens Kaptain til at varetage hvervet som distriktsguvernør i distrikt 1461.

I første omgang indgår Jens Kaptain i guvernørgruppen i distriktet for at blive lært op i et år som nominee, og derefter følger uddannelsesforløb i Rotary-organisationen i både Danmark og i U.S.A. som distriktsguvernør elect, indtil selve guvernøråret, der er i 2021/22.

Distriktsguvernøren vil på vegne af Rotary International og Rotary Danmark have ansvar for både at formidle ny viden fra bl.a. Rotary 's lovgivende forsamling til organisationen, og ligeledes rådgive og understøtte de 49 Rotary klubber, der er omfattet af Distrikt 1461, og som dækker Syd- og Sønderjylland samt Fyn.

- Jeg er stolt og glad over at være tildelt denne store tillid og glæder mig til at komme i dialog med klubberne i distriktet og samtidig også arbejde for Rotary i Distrikt 1461, i Rotary Danmark og internationalt, siger Jens Kaptain i en pressemeddelelse.

Haderslev Hertug Hans Rotary Klub er en af de hurtigst voksende Rotary klubber og en af de største klubber i Danmark, og har fra starten af Rotary året 2018/19 et antal medlemmer på 78.

Præsident Kim Stenberg glæder sig også over tildelingen af tillidshvervet.

- Der er fem distriktsguvernører i Danmark og cirka 500 globalt i en organisation med 1,2 mio. medlemmer i ca. 200 lande, så det betyder utroligt meget for vores klub. Udnævnelsen er et stort skulderklap, - naturligvis til Jens Kaptain -, men også til Haderslev Hertug Hans Rotary Klub.

Klubben kommer i forbindelse med hvervet til at trække på alle gode kræfter i forbindelse med afviklingen af arrangementer i guvernøråret med flere hundrede deltagere, hvoraf mange vil skulle overnatte i Haderslev og omegn, tilføjer Kim Stenberg.

Haderslev Hertug Hans Rotary Klub har nu også en guvernør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce