Håndværkere går i brechen for lukningstruet vognsamling

Slesvigske Vognsamling er udset til at skulle lukke sammen med to andre museer, Ehlers Samlingen og von Oberbergs Hus. Arkivfoto: Claus Thorsted

Håndværkere går i brechen for lukningstruet vognsamling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haderslev Håndværker- og Industriforening foreslår, at kommunens skoleelever mindst en gang inviteres indenfor i vognsamlingen for at opleve traditionelt håndværk.

HADERSLEV: Den lukningstruede Slesvigske Vognsamling får opbakning fra uventet kant - og dog. Det er Haderslev Håndværker- og Industriforening, der protesterer mod lukningen af samlingen og dens værksted, der står på en kommunal spareplan.

Håndværker-mangel

Der er over hele landet mangel på håndværkere, og på samlingens værksted bliver der arbejdet med traditionelt håndværk på højt niveau, argumenterer bestyrelsen i håndværker- og industriforeningen.

Derfor burde værkstedet være et udstillingsvindue for håndværk og i stedet for at spare samlingen væk, burde kommunens skoleelever mindst en gang inviteres indenfor og se de frivillige arbejde - og dermed måske få smag for en uddannelse som håndværker, skriver bestyrelsen i et høringssvar.

Med sin henvendelse melder foreningen sig i et voksende kor af protester mod lukningen af vognsamlingen samt Ehlers-Samlingen og von Oberbergs Hus i Slotsgade.

Blandt protesterne er en indsigelse fra vognsamlingens tidligere leder, dr. phil., Per Ole Schovsbo, der kalder en lukning for udsigtsløs og et svigt af de fonde og institutioner, der gennem årene har støttet samlingens etablering og formidling.

Også foreningen By og Land er imod en lukning, da foreningen mener, at det vil undergrave Haderslev Kommunes status som kulturarvskommune.

En lukning kan betyde, at de godt 200 vogne kan blive spredt. Museum Sønderjylland har forpligtet sig til at tage vare på de 68.

Haderslev Kommune skal spare i alt 64 millioner, og der er udarbejdet et 114 sider langt handlekatalog.

Håndværkere går i brechen for lukningstruet vognsamling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce