Håbet fik lys i Damparken

I takt med at mørket sænkede sig, tændtes et par tusinde lys i Damparken. Foto: Søren Gylling

Håbet fik lys i Damparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Traditionen tro stoppede Stafet for Livet en times tid lørdag aften, for at give plads til lysceremoni og eftertænksomhed. Årest lystale var lagt i hænderne på erhvervskvinden Gitte Langkilde.

HADERSLEV: I takt med, at mørket sænkede sig over Damparken i Haderslev, tændtes lysene i de 1660 små lysposer, som stod langs løbe/gå-ruterne. Men forinden havde hundredvis af deltagere - traditionen tro - skrevet personlige hilsner på poserne, som derpå blev fyldt med lidt sand og et lys, inden de blev kørt ud på ruten og tændt op. Hilsner til dem der kæmper mod kræft, og dem der kæmpede.

Poserne lyste stærkt, da domkirkens ur slog 22 slag, og for en kort stund stoppede stafetten for at give plads til lysceremonien og eftertanke.

Årets lystale var lagt i hænderne på Gitte Langkilde, der kender kampen mod kræft, både som fighter, pårørende og efterladt.

"Du har kræft". Gitte Langkilde indledte sin tale med de tre små ord, der som sætning var med til at vælte hende verden 11 år tidligere. Men ikke blot hendes verden, også hendes datters. Datteren, der på det tidspunkt var 12 år, blev på en måde overset, fordi det var Gitte, der med diagnosen blev midtpunkt. Det var Gittes smerter, hendes dårlige dage, hendes medicin og behandlinger og hendes træthed, der satte dagsordenen.

Stafetten
Symbolet i den 24 timers stafet er, at kræften sover aldrig. Der er lyse timer og der er mørke timer, og derfor går man gennem et døgn sammen.Lysceremonien er stunden, hvor løbet sættes i så, og man tænker på dem, der stadig kæmper, og mindes dem, der desværre tabte kampen.

lystaleren vælges altid med omhu. I år var det erhvervskvinden Gitte Langkilde fra Vejen, der er coach og karrierementor og selv har haft kræften helt tæt inde på livet, både som kræftramt, som pårørende og som efterladt.  
Der blev passet godt på de 1660 lysposer, men de blev kørt ud på plads. Foto: Connie Bøgwad Schmidt
Der blev passet godt på de 1660 lysposer, men de blev kørt ud på plads. Foto: Connie Bøgwad Schmidt

Give håb

Gitte Langkildes mission med sin tale var at give håb til dem der pt. kæmper, enten som sygdomsramt eller som pårørende, og med sin egen historie at vise, at der er en vej ud, selv om vejen langt fra er ens for alle. Men der er en vej, især hvis man beder om hjælp til at finde den.

"Du har kræft", gentog Gitte Langkilde med klar røst, og rettede sin tale direkte til de deltagere, der sad i sårbarhed af frygt for at dø eller af frygt for at miste.

Hun fortalte hudløst ærligt om, at hendes eget sygdomsforløb havde æret en rejse, der har bragt hende over bjerge toppe og ned i bølgedale.

Efter 11 måneders sygemelding vendte hun tilbage, i første omgang uden at sætte farten ned, måske tvært i mod, men det blev hun tvunget til, da stress sendte hende i gulvet med et brag.

Først blev alting sort, men stressen tvang hende til at søge nye veje. Livet i overhalingsbanen gik ikke længere.

I dag er hun selvstændig coach, og hjælper andre, både personer og virksomheder, med at finde veje frem. Hendes sygdomsforløb har også lært hende, at der er ikke noget der hedder forkerte reaktioner eller forkerte følelser. Vi reagerer alle forskelligt, men der er forskel på, hvor gode vi er til at bede om hjælp.

Den ærlige lystale blev fulgt af Lars Lilholts sang "for at tænde lys", hvorpå der blev sat lys i udmsykningen ved den store scene, som dannede ordet "HÅB".

Der lå tunge følelser i de mange lysposer med hilsner, derfor blev de flyttet med den største forsigtighed.  Foto: Connie Bøgwad Schmidt
Der lå tunge følelser i de mange lysposer med hilsner, derfor blev de flyttet med den største forsigtighed. Foto: Connie Bøgwad Schmidt
I teltene indfandt der sig en særlig stemning. Foto: Søren Gylling
I teltene indfandt der sig en særlig stemning. Foto: Søren Gylling
Foto: Foto: Søren Gylling
De 1660 hilsner sagde mere end ord kunne beskrive. Foto: Søren Gylling
De 1660 hilsner sagde mere end ord kunne beskrive. Foto: Søren Gylling
Foto: Foto: Søren Gylling
Lysceremonien, en hjertelig og respektfuld stund. Foto: Søren Gylling

Annonce
Annonce
Annonce