Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


H.P. Geil forlader VUC Syd til april

H.P. Geil. Arkivfoto

H.P. Geil forlader VUC Syd til april

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haderslevs borgmester ville aflive rygte om, at han allerede var stoppet. I denne måned kommer Undervisningsministerets undersøgelse af forholdene på VUC Syd.

H.P. Geil forlader til april formandsposten i VUC Syd. Han har valgt at offentliggøre det for at tage luften ud af et rygte:

Nemlig om at han allerede har forladt posten i VUC Syd, der siden sommerferien er blevet ramt af en byge af beskyldninger om blandt andet overforbrug, luksusrejser, ansættelse af ledelsens familiemedlemmer, indkøb af dyr kunst og ditto dyre Apple-ure.

Men H.P. Geil (V), der også er borgmester i Haderslev Kommune, bliver formandsperioden ud, forsikrer han.

Han begrunder afskeden til april med, at han i Kommunekontaktrådet, KKR, er blevet anmodet om at stille sig til rådighed for andre opgaver. Derfor vil han koncentrere sig om disse samt borgmesterposten de næste fire år.

Artiklen er opdateret 3. januar 13.46

I denne måned kommer den af nogle længe ventede rapport om VUC Syd fra Undervisningsministeriet. Det er STUK, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der er ved at lægge sidste hånd på undersøgelsen, der skulle være kommet før jul.

Imidlertid blev den udsat, da der dukkede en ny mediehistorie op: Denne gang om at VUCs ledelse indførte tavshedsklausuler i fratrædelsesaftaler.

- Den rapport bliver jeg og afvikler. Der skal ansættes en ny direktør, og det deltager jeg også i, siger H.P Geil, der onsdag tog en hurtig beslutning om at fortælle, at han bliver perioden ud på den skandaleramte institution.

- Der var fake news om, at jeg var lusket ud ad bagdøren i nattens mulm og mørke. Det nåede også til bestyrelsen og personalet på VUC Syd. Sandhedsvidnet skulle være, at man på Haderslev Kommunes hvervsoversigt ikke kunne se mit navn, siger H.P. Geil, der oplyser, at det er normalt, at poster som for eksempel formandsposten i VUC skifter i perioden mellem januar og april.

Han afviser, at de mange mediehistorier har været medvirkende til beslutningen om at stoppe til april.

H.P. Geil har været formand for VUC Syd i ti år.

Politiet dropper efterforskning af VUC Syd
Der var fake news om, at jeg var lusket ud ad bagdøren i nattens mulm og mørke. Det nåede også til bestyrelsen og personalet på VUC Syd.
H.P. Geil, bestyrelsesformand