Guldbrudepar nyder livet


Guldbrudepar nyder livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gram: Rigmor og Christian Fredensborg, Gram, fejrer fredag 19. juli guldbryllup.

Et højskoleophold i Løgumkloster kom for mere end 50 år siden til at ændre livet for altid for Rigmor og Christian. Bornholmerpigen fangede den unge sønderjydes opmærksomhed og omvendt, og som 21- og 22-årig blev de gift. Fredag er det 50 år siden, at de begyndte deres ægteskab.

Det unge par slog sig ned i Gram, fik to sønner og fandt begge en beskæftigelse, der optog dem.

Christian Fredensborg, som i dag er 72 år, arbejdede i mange år som portør - først i ti år på det nu lukkede sygehus i Gram og siden i 20 år på det nu ligeledes lukkede sygehus i Haderslev.

- Jeg elsker at have med mennesker at gøre, siger Christian, der glæder sig over, at Rigmor har det på akkurat samme vis.

Hun arbejdede indtil sin pension som sygehjælper også på sygehuset - og i en periode også på plejehjemmet i hjembyen.

Kirken betyder meget for parret. Christian Fredensborg sad i 22 år i menighedsrådet, hvor han også var kirkeværge og kontaktperson. I 2016 stoppede han dog, men det kirkelige arbejde har hverken han eller Rigmor stoppet. De er meget engagerede i menighedshuset, hvor de har startet en café, som den første mandag i hver måned samler en snes deltagere.

- Vi hygger os sammen, fortæller Christian, der fortæller, at han blandt andet læser historier om Grams navnkundige pastor Philipsen.

- Og når nogen har været ude at rejse, kommer de og fortæller.

Det aktive par nyder livet og hinanden og glæder sig til at fejre deres store dag med familien.

- Vi nyder hver eneste dag sammen.

Guldbrudepar nyder livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce