Guld og sølv til unge HIF-atleter

Camilla Colstrup og Rebekka Kordon endte som henholdsvis nummer ét og to i syvkamp ved de Øst- og Vestdanske mesterskaber. Privatfoto

Guld og sølv til unge HIF-atleter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HADERSLEV: To af Haderslev IF's unge atletiktalenter, Camilla Colstrup og Rebekka Kordon, kom helt til tops ved de Øst- og Vestdanske mesterskaber i mangekamp for ungdom, der blev afviklet på Viby stadion i Aarhus.

Begge piger stillede op i 14-15 års-gruppen, og de satte begge personlige rekorder i over halvdelen af de syv discipliner, som mangekampen består af.

Det var nok til, at Camilla Colstrup vandt guld, mens der var en sølvmedalje til Rebekka Kordon.

Begge piger er "førsteårs" og først fyldt 14 i år. Det gør deres præstation ekstra imponerende.

Efter førstedagens 80 meter hækkeløb, højdespring, kuglestød, og 200 meter løb var Rebekka Kordon på førstepladsen.

Andendagen bød på tre discipliner: længdespring, spydkast og 800 meter løb. Her var Camilla Colstrup på forhånd tippet som den stærkeste. Hun vandt da også alle tre discipliner foran Rebekka Kordon og overhalede dermed hende i kampen om guld.

Der er danske mesterskaber i syvkamp i august, så nu skal begge atleter gå og finpudse deres teknik i de forskellige discipliner i nogle måneder samtidig med, at der skal fokuseres på sprintudholdenheden.

Guld og sølv til unge HIF-atleter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce