Gram-elever vil til tops i stor konkurrence om kærestevold

Ni af de elleve elever fra Gram Skole, der er nominerede med deres bidrag til ?Bryd tavsheden? ved de skoleskabe, der indgår i videoen. To af eleverne var fraværende på grund af sygdom. Foto: Ella Warming

Gram-elever vil til tops i stor konkurrence om kærestevold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To grupper fra 8. klasse på Gram Skole er nomineret med to bidrag til den landsdækkende konkurrence "Bryd tavsheden", som handler om at aflæse og respektere hinandens grænser.

Gram: I 8. klasse på Gram Skole er eleverne meget spændte på, om de når til tops i den konkurrence om kærestevold, som Det Kriminalpræventive Råd har udskrevet.

Elever fra hele landet har indsendt kreative bidrag, der illustrerer elevernes refleksioner over årets tema "Skal - skal ikke?", som handler om at aflæse og respektere hinandens grænser.

For det er kun i orden at kysse, kramme og have sex, hvis begge vil det. Men hvordan ved man det? Hvad gør det ved én, hvis man bliver overtalt eller presset til noget, man i virkeligheden ikke har lyst til? Og hvordan kan man være sikker på, at det man selv gør, er i orden?

Det har eleverne reflekteret over og indsendt kreative film, billeder, digte og noveller om.

Det er vildt spændende, men vi vinder da helt sikkert.
Jesper Toft, 8. klasse

Sejrssikre elever

Man kunne sende ind i forskellige kategorier, og eleverne fra Gram er nomineret med både et foto og et videoklip.

Der blev indsendt 207 bidrag fra hele landet, og Grameleverne har de to bidrag med blandt seks nominerede i gruppen 7. - 9. klasse. Konkurrencen er nemlig delt op i 7.-9. klasse samt 10. klasse og ungdomsuddannelser.

- Det er vildt spændende, men vi vinder da helt sikkert, slår Jesper Toft fast med et grin og tilføjer:

- Man skal tro på det.

Han har været med til at optage det lille videoklip sammen med seks kammerater.

Fotografiet er lavet af fire elever fra klassen.

På spørgsmålet om det ikke var grænseoverskridende at snakke om sex, var alle eleverne enige om, at det ikke var noget problem.

- Vi kender hinanden så godt, sagde Emmeli Rytz.

Stolt lærer

Klasselærer Lisbeth Nørgaard er stolt af sine elever.

- Eleverne er gået seriøst til opgaven, og det giver nu pote i form af to nomineringer. Vi får besked i næste uge, om vi er blandt vinderne, og hvis det skulle ske, må vi se på det praktiske omkring kørsel til København til præmieoverrækkelse, siger hun med et smil.

Vinderne udvælges af en dommerkomité og kåres den 5. februar, hvor der vil være præmieoverrækkelse i København. Årets dommere er minister for ligestilling, Eva Kjer Hansen (V), sekretariatschef for Det Kriminalpræventive Råd, Anna Karina Nickelsen, generalsekretær i Bryd Tavsheden, Isabella Wedendahl samt YouTuber, Louise Bjerre og forfatter Sebastian Bune. Hovedpræmien er på 10.000 kroner og 2. præmien er på 5000 kroner i hver af de to aldersgrupper 7.-9. klasse samt 10. og ungdomsuddannelser.

Der er altså fire præmier i alt, og uanset om eleverne deltager enkeltvis, som grupper eller som samlet klasse, så er det hele klassen, der vinder præmien, understreges det.

Gram-elever vil til tops i stor konkurrence om kærestevold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce