Fuglsang er med i opløbet om at blive Årets Bryggeri

Kim og Henning Fuglsang ved lanceringen af de nye specialøl i sommer. Arkivfoto: Jacob Schultz

Fuglsang er med i opløbet om at blive Årets Bryggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haderslevbryggeriet har et godt år. Lige nu venter man spændt på afstemningen blandt Danske Ølentusiaster, der afgør, hvem der skal være Årets Bryggeri.

Haderslev: Bryggeriet S.C. Fuglsang har lige vundet JydskeVestkystens erhvervspris, og nu er bryggeriet med i slutfeltet af 22 danske bryggerier fra hele landet, der kæmper om at blive Årets danske Bryggeri 2018.

Årets danske Bryggeri kåres af de ca. 8.700 medlemmer af Danske Ølentusiasters medlemmer, og blandt finalisterne er både innovative, konservative, nyskabende og klassiske bryggerier.

- Årets danske Bryggeri er Danske Ølentusiasters fejring af de innovative og kvalitetsbevidste bryggerier, der arbejder for og formår at udbrede det gode ølbudskab til de danske ølkunder. Vi er glade for at se, at de 22 kandidater til prisen alle er bryggerier, der i høj grad opfylder kriterierne til prisen, forklarer Hans Peter Jepsen, landsformand hos Danske Ølentusiaster.

Nye krav til finalister

Opløbet til kåringen af Årets danske Bryggeri er i år ændret i forhold til tidligere år. Tidligere var samtlige danske bryggerier med i slutfeltet, men i år har Danske Ølentusiasters lokalafdelinger indstillet bryggerier, der fortjener ekstra anerkendelse. Dermed er feltet barberet ned til de, der virkelig har gjort en forskel på det danske ølmarked i 2018.

Feltet består af stærke bryggerier, der ligger spredt ud over hele Danmarkskortet. Lige fra Skagen i nord til Haderslev i syd og Fanø i vest til Bornholm i øst. Derudover er det et felt af små, lokale og landsdækkende bryggerier og ikke mindst internationale, innovative succeser.

Godt øl og gode relationer

Danske Ølentusiasters lokalafdelinger har indstillet bryggerier ud fra fem kriterier; produktudvikling, valget af råvarer til ølproduktionen, udbredelsen af kvalitetsøl, bryggeriets kontakt med forbrugerne og bidrag til samfundet.

Medlemmer af Danske Ølentusiaster stemmer om, hvilket bryggeri der skal være Årets Bryggeri 2018. Afstemningen slutter mandag 3. december, og prisen overrækkes af landsformand Hans Peter Jepsen på det vindende bryggeri.

Fuglsang er med i opløbet om at blive Årets Bryggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce