Frivillige reparerer maskinerne gratis

Per Therkildsen i gang med at samle en motorsav. Nej, der var ikke strøm på. Foto: Larz Grabau

Frivillige reparerer maskinerne gratis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Defekte støvsugere, håndmixere, lamper og lignende kan få nyt liv, hvis man besøger Bispens frivillige fiksere.

HADERSLEV: To gange om måneden vælter det ind med gamle støvsugere, motorsave og lignende maskineri, som er gået i stykker. Bispens Repair café har nu eksisteret i lidt over to måneder. I weekenden var den åben igen. De frivillige reparatører fik igen deres sag for. Per Therkildsen var i gang med at reparere en motorsav.

- Hvad er din baggrund for at kunne reparere?

- Ikke nogen. Jeg er lidt autokompakt; -didakt hedder det vist, forklarede han.

Saven krævede da heller ikke specialviden.

- Den skulle bare gøres ren. Men så faldt kæden af, så den skulle lige strammes op.

- RRRRRRRRRRR, sagde den lidt efter.

- Den tager sateneme ved, konstaterede Per Therkildsen.

Så Tove Zoega var tilfreds, for hun havde den med. Hun er selv med i brugerrådet på Bispen. Men motorsaven tilhører hendes søn og svigerdatter.

Repair Café
Tanken bag Repair Café er, at tingene skal have en chance mere, inden man smider dem ud, så ressourcespild kan undgås. Repair Café Haderslev er den del af Repair Café Danmark. Den første Repair Café herhjemme åbnede på Østerbro i 2013. Siden har de spredt sig ud over landet, så der nu er 16 og fire mere på vej.Det er gratis at få tingene repareret, hvis de ellers kan laves, men medbring selv materialer eller reservedele. Caféen har værktøj, men giver ingen garanti for reparationerne og forbeholder sig ret til at sige nej til reparationer.

Den lokale Repair Café har åbent hver 2. og 4. lørdag i måneden klokken 10.30-12.30 i Bispens træværksted.
En støvsuger under reparation. Foto: Larz Grabau
En støvsuger under reparation. Foto: Larz Grabau

Det meste lykkedes

Ligeledes frivillige Dorte Mazur Mikkelsen var i gang med at reparere sine egne solcellelamper, mens opstarter af det lokale projekt Dinna Blayking styrede statistikken på sin pc.

I marts var der 16 reparationer og to de måtte opgive. April bød på ti og tre fiaskoer.

- Det er for det meste støvsugere, der er fiaskoer, når de er brændt sammen, uddybede hun.

- Det er ofte fordi, der er kommet støv i motoren, så de er brændt sammen. Så kan de ikke betale sig at reparere, forklarede Kenneth Christensen, som var i gang med at skrue på en af formiddagens foreløbig to støvsugere.

Hans baggrund er, at han har "rodet" med elektronik i 25 år.

- Jeg er it-supporter, så primært laver jeg computere, så det her er også lidt nyt for mig.

Han har endda sit eget værktøj med. For tit er der brug for specialværktøj. Noget af det, laver de så selv. En almindelige skruetrækker fik for eksempel lavet et hak i midten, for at kunne reparere en mælkevarmer/skummer.

Imens var endnu en støvsuger blevet skilt ad. Det er et arbejde, der giver sorte fingre.

Og solcellelamperne kom til at virke igen.

Kenneth Christensen reparerer også støvsugere, men han ved mere om computere. Foto: Larz Grabau
Kenneth Christensen reparerer også støvsugere, men han ved mere om computere. Foto: Larz Grabau
Solcellelamper under reparation. Foto: Larz Grabau
Solcellelamper under reparation. Foto: Larz Grabau
Dorte Mazur Mikkelsen og Dinna Blayking er også frivillige i Repair Café Haderslev. Foto: Larz Grabau
Dorte Mazur Mikkelsen og Dinna Blayking er også frivillige i Repair Café Haderslev. Foto: Larz Grabau
Et
Et "hjemmelavet" specialværktøj til en mælkeskummer. Foto: Larz Grabau
Repair Café har åbent to gange om måneden i Bispens træværksted. Foto: Larz Grabau
Repair Café har åbent to gange om måneden i Bispens træværksted. Foto: Larz Grabau

Frivillige reparerer maskinerne gratis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce