Frivillige hjælper fuglene ved Slivsø

Sildemåger er en af de fugle, der får glæde af det frivillige initiativ.
Foto: Jørgen Flemming

Frivillige hjælper fuglene ved Slivsø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturen får en hjælpende hånd, så ynglefuglene føler sig mest muligt i humør til at reproducere sig.

HADERSLEV: Øen Lindholm i Slivsø er ved at gro til i pil og krat, og derfor har ænder og måger svært ved at yngle på stedet. Frivillige fra Dansk Ornitologisk Forening rykker ud med save og ørnenæb for at skære opvæksten ned, så øen igen kan blive attraktiv for fuglene.

Naturstyrelsen, der administrerer Slivsø, bakker op om arrangementet og har givet tilladelse til, at der undtagelsesvis må sejles i den ellers lukkede del af Slivsø.

Fuglene har fred for ræv og andre rovdyr, når de yngler på en ø og derfor er det vigtigt, at forholdene er attraktive for fuglene, så de får de bedste betingelser for succes med at yngle.

- Vi skærer træerne ned, så mågerne igen kan yngle på øen. Det er især sølvmåge og hættemåge, der er glade for Lindholm. Men sildemågen yngler der også. Det er ikke mange lokaliteter, der har ynglende sildemåge og slet ikke i et søområde, fordi de ofte yngler langs kysterne, fortæller Martin Liebermann, en af initiativtagerne til arrangementet i en pressemeddelelse.

Måske vil knopsvane og gråand også komme i ynglehumør. De har det nemlig svært, når ræven er på jagt. På øen er der fred. En mågekoloni er god for mange andre ynglefugle, f.eks. lappedykkere, gæs og ænder. Mågerne, især hættemåge flyver i flok op imod rovfugle, såsom havørn og rørhøg og forvirrer dem, så det ikke blive så nemt at finde sit bytte.

Skovfoged Martin Reimers fra Naturstyrelsen er også glad for initiativet.

Turen til Lindholm gennemføres søndag den 6. november 2016.

Fakta
Måske kan fuglene selv

Den vegetation der fældes, bliver liggende på Lindholm og formulder. Hvis rigtig mange fugle indtager øen, kan de måske selv holde vegetationen nede fremover, ellers kan der blive behov for at rydde øen igen om nogle år.

Frivillige hjælper fuglene ved Slivsø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce