Flere mænd på UC SYDs professionsuddannelser

UC SYD har optaget 25,7 procent flere mænd i 2019 sammenlignet med sidste år. PR-foto

Flere mænd på UC SYDs professionsuddannelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bortset fra sygeplejerskeuddannelsen er antallet af mandlige studerende på tre af UC Syds største uddannelser steget i år. Og UC Syd har fremgang på områder, som er faldet på landsplan.

Haderslev: Flere mænd er i 2019 optaget på tre af UC SYDs største uddannelser i forhold til 2018. Det drejer sig om uddannelserne til folkeskolelærer, pædagog og socialrådgiver. Sygeplejerskeuddannelsen oplever derimod et fald på otte optagne.

Tallene viser, at læreruddannelsen på UC SYD har optaget 25,7 procent flere mænd i 2019 sammenlignet med sidste år - hvilket svarer til 18 flere studerende.

Pædagoguddannelsen har trods nedgang i det samlede ansøgertal på 2,7 procent optaget 28 flere mandlige studerende i 2019 sammenlignet med 2018; det svarer til en stigning på hele 21,5 pct.

Også socialrådgiveruddannelsen optager flere mænd. Her er der tale om en stigning på 22 procent svarende til ni studerende.

Til gengæld er der så et fald på 34,8 procent i optaget af mænd på sygeplejerskeuddannelsen - fra 23 sidste år til 15 i 2019.

En god balance er bedst

Stigningen i optaget af mandlige studerende på de tre uddannelser glæder rektor Birthe Friis Mortensen.

- Vi skal have flere mænd i traditionelle kvindefag og flere kvinder i traditionelle mandefag. Det er godt for studiet og studiemiljøet. Og det er godt for vores aftagere - skolerne, kommunerne, sygehusene og klinikkerne, siger hun i en pressemeddelelse.

UC SYD arbejder på at tiltrække flere mandlige studerende ved at fremhæve mandlige studerende og deres oplevelser af studie og fag.

På landsplan er der optaget 4,6 procent færre mænd på læreruddannelsen, mens der på pædagoguddannelsen er optaget 4,1 procent færre mænd.

Flere mænd på UC SYDs professionsuddannelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce