Facebookopslag: Bør man lukke Sønder Otting Skole?

Mads Vilstrup Hoeg, som er skoleder i Kolding kommune, efterlyser handlekraft hos politikerne i sagen om indeklima-problemer på Sdr. Otting Skoles ungeunivers. Foto: Jacob Schultz

Facebookopslag: Bør man lukke Sønder Otting Skole?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opløftet af en dejlig oplevelse på Harmonien, hvor SMUK i selskab med Søren Sko og Andrea Gadeberg gav et brag af en koncert, har jeg besluttet at forfatte denne tekst.

Som skoleleder i anden kommune er jeg ikke den, der først råber op, når drøftelserne går højt om skolepolitiske beslutninger i min hjemby. Jeg holder mig tilbage, og påberåber mig ikke mere indsigt end lægmænd. Hvorfor så nu? Jo, fordi jeg har en historie. En historie om mit eget helbred. Jeg var i årene 2002-2008 ansat på Sønder Otting Skole; eller nærmere den tidlige Hjortebroskole. Det, der i dag er Ungeunivers. Jeg er født astmatiker, men kunne i barndommen, ungdomsårene og i den tidlige voksenalder holde symptomerne fra livet. I den tid jeg var ansat på Hjortebroskolen, begyndte jeg at tage astmamedicin. Først lidt, men langsomt mere og mere. I dag tager jeg dagligt to typer medicin, og jeg skal være meget opmærksom på at få "rørt lungerne", så jeg holder via træning lungerne rimeligt "fitte". Jeg aner ikke om min ellers fantastiske lærertid på Kløvermarken, har haft betydning for min astmas udvikling. Jeg kan konkludere, at symptomerne tog fart, mens jeg arbejdede på skolen, men kan naturligvis ikke konkludere en sammenhæng mellem mit helbred og mit virke på skolen. Alligevel berøres jeg af situationen på skolen. Jeg er forælder på skolen, til en - hvad jeg oplever - symptomfri pige. Så dette skriv er ikke en forælders frustration. Nej, det er mere en kommentar til værdisættelse. Hvad er noget værd, og skal værdi måles i penge? Vi har en skole, hvor elever og personale bliver syge. Hvor meget er det værd, eller hvor lidt er det værd? Kan man sige, at skimmelsvamp er under grænseværdien, så derfor er det ikke værd at agere på menneskers sygdom? Politikere er valgt til at synes noget. Det er deres lod; ja, deres metier. De vurderer deres beslutninger på baggrund af oplysninger, politisk ståsted, økonomisk ansvarlighed, hvad noget er værd for dem og ikke mindst "røv i bukserne". Jeg mener, det er noget værd - ja faktisk værdigt - at lukke Sønder Otting Skolen. Det koster på pengepungen og vil givetvis røre ved enkelte politikers ståsted. Ja, og så kræver det røv i bukserne. Har man det i Haderslev? Altså røv i bukserne.. Det vil jeg tænke, over mens jeg tager min Montelukast pille, min innovair spray og kysser konen godnat.

Facebookopslag: Bør man lukke Sønder Otting Skole?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce