En epoke er slut: Posthus på Jomfrustien er sat til salg

PostNord har sat posthuset på Jomfrustien til salg. Bygning og grund skal ifølge salgsmaterialet koste 11,5 millioner kroner. Foto: Nordicals

En epoke er slut: Posthus på Jomfrustien er sat til salg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

PostNord søger et andet sted til udlevering af breve og pakker til postbude. Erhvervsmæglerfirma mener central placering er attraktiv for ny ejer.

En epoke er ved at være slut. Det store svensk-danske postselskab PostNord har sat Haderslev Posthus på Jomfrustien til salg. Den mere end 3000 kvadratmeter store bygning på den 6000 kvadratmeter store hjørnegrund er sat til salg for 11,5 millioner kroner af erhvervsmæglerfirmaet Nordicals.

- Det er jo en ejendom, der enten kan bruges til forretning eller kontor, siger erhvervsmægler Lene Thiim Roelsen fra Nordicals, der er ansvarlig for salget af bygningen.

Med en central placering i forhold til både havnen og Jomfrustien, der står over for en stor udvikling i de kommende år, vurderer hun og erhvervsmægler René Damkjær, at det vil være en attraktiv ejendom for en investor.

- Man kan rive facaden ned, og så får man et flot kig ind i bygningen med de store søjler, siger René Damkjær.

Baggrund
Posthuset på Jomfrustien blev indviet mandag den 6. januar 1989 af den daværende konservative kommunikationsminister Torbe Rechendorff. Tilstede ved begivendheden var også den daværende generaldirektør for det daværende P&T, Helge Israelsen.Målet med det nye posthus var at give en bedre kundebetjening og mere rationel drift. I 1993 sluttede postsorteringen i Haderslev og flyttede til Fredericia.

I 1999 fik Post Danmark en ny sorteringsmaskine, som betød, at postsorteringen nu stort set blev helt færdiggjort i Fredericia.

1. januar 2001 blev Haderslev og Aabenraa postområder slået sammen til Postområde Sønderjylland, og administrationen i Haderslev blev flyttet til Aabenraa. Med omlægningen blev 450 kvadratmeter i posthuset på Jomfrustien ledige, og postvæsnet gik i dialog med kommunen om udarbejdelsen af en ny lokalplan, som de ledige lokaler kunne lejes ud.

Kundebetjeningen på Jomfrustien lukkede i 2010.

Ingen konsekvenser

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra PostNords lokale distributionschef, Jesper Ryegaard Rasmussen.

Ifølge PostNord er bygningen dog blevet for stor, efter at det daværende Post Danmark i slutningen af oktober 2010 lukkede postbutikken og rykkede den til Meny - dengang SuperBest - i Gåskærgade.

Selskabet oplyser endvidere, at salget af ejendommen ikke får konsekvenser for hverken borgere eller ansatte. Postbudene vil blot skulle møde ind et andet sted for at hente breve og pakker til omdeling, og kunderne vil få deres breve og pakker som sædvanligt. Konkrete planer om hvortil postfordelingen skal flytte, foreligger endnu ikke. Det afhænger af et salg, lyder meldingen fra PostNord.

Haderslev Posthus er opført i 1989, og er ifølge salgmaterialet indrettet med indgang for kunder fra parkeringspladsen til pakkeafhentningsafdelingen. I materialet oplyses det, at området vil kunne indrettes til reception eller modtagelse for en ny ejer, mens det store sorteringslokale, hvor der er højt til loftet og synlige konstruktioner og ovenlysvinduer. Ifølge prospektet vil det kunne anvendes til mange formål.

En epoke er slut: Posthus på Jomfrustien er sat til salg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce