Ejendoms-investor vil lave nye luksuslejligheder midt i Haderslev

Udsigt over byens tage fra toppen af Gravene 11, som nu er solgt til den lokale ejendomsinvestor Palle Seide. Foto: Dorthe Rasmusen

Ejendoms-investor vil lave nye luksuslejligheder midt i Haderslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Palle Seide, indehaver af ejendomsselskabet Seide Invest, overtog onsdag Gravene 11, der har stået tom siden lukningen af PhotoCare butikken i foråret.

HADERSLEV: Der sker noget, og det går stærkt, når den lokale ejendominvestor Palle Seide går i gang med et nyt ejendoms-projekt.

Onsdag overtog Palle Seide den markante by-ejendom, Gravene 11.

Allerede i går torsdag var han og hans håndværkere i fuld gang med at rive gulvtæpper af og brække lofter ned i beboelsen overfor den tidligere PhotoCare-butik, der lukkede i foråret.

Under arbejdet fik Palle Seide også lige tid til en fremvisning af ejendommen, som han vil totalrenovere indvendigt fra gulv til loft. Der skal laves tre nye luksus-lejligheder.

- Lejlighederne skal være færdige til indflytning den 1. marts, fortæller Palle Seide.

I stue-etagen skal der fortsat være butik.

- Der er flere interesserede i spil, men hvad det bliver har jeg ikke besluttet mig for endnu. Det skal også være en butik, der passer ind, fortæller Palle Seide.

Han ejer i forvejen flere markante ejendomme i Haderslev. Blandt andet Haderslev Boligselskabs tidligere domicil på Naffet 2 og det tidligere købmandsgård Brincken i Nørregade 13, som han har moderniseret med nye lejligheder og erhvervs-lejemål, der alle er lejet ud.

Nu gælder det Gravene 11, der trænger til en kærlig hånd.

- Jeg river trappen ned og laver en ny indgang. Væggen i køkkenet rives ned, så der bliver ét stort køkken-alrum, forklarede han Nina Gøhmann, som i går var ude og kigge på ny lejlighed i byen.

Nina havde først fået fremvist en af de nye lejligheder i Palle Seides ejendom på Naffet, men da hun hørte, at Palle også var i gang med at lave nye luksus-lejligheder på Gravene blev hun nysgerrig.

- Det er svært at forestille sig, hvordan det bliver, når det bliver færdigt. Men det lyder lækkert, og det ligger jo et godt midt i byen, konstaterede Nina Gøhmann.

Til lejlighederne i ejendommen kommer der seks parkeringspladser, da et gammelt skur i gården skal rives ned.

- En mindre lejlighed bagved, der allerede er lejet ud. Så bliver der en stor lejlighed på 1. sal, og på de øverste etager laver jeg en lejlighed i to etager, forklarede Palle Seide, som allerede har fået flere henvendelser om de nye lejligheder.

- Det er ikke svært at leje lejligheder ud i Haderslev, oplever Palle Seide, som tidligere har gjort karriere indenfor ejendomsmæglerbranchen i København. Nu er han vendt tilbage til sin hjemby Haderslev, hvor han har stiftet ejendomsselskabet Seide Invest, der opkøber ejendomme, primært i Haderslev by, og sætter dem i stand.

Gravene 11 har været udbudt til salg hos lokale Nybolig Erhverv siden marts, hvor Kim Mariager, som selv boede ovenpå ejendommen med sin familie, valgte at lukke mjfoto/PhotoCare efter 33 år som fotohandler i Haderslev.

Fra venstre Nina gøhmann var ude og kigge på lejlighed i byen samme med Palle Seide, da hun hørte om hans nyeste projekt og blev nysgerrig for at se. Palle Seide ville ikke selv fotograferes i arbejdstøjet, men hans 1. mand Phillip Lund i midten og vicevært Kenny Priske stillede beredsskabsvilligt op til et foto. Foto: Dorthe Rasmussen

Palle Seide sætter gang i mange spændende ejendomsprojekter i byen. Her er han foreviget i sommer, hvor han netop  havde overtaget Haderslev Boligselskabs tidligere domicil på Naffet. Arkivfoto: Dorthe Rasmussen

Annonce
Annonce
Annonce