Efter to år med smerter: Marianne har åbnet døren til livet igen

Den 73-årige Marianne Skriver åbner sit lille hjem, der er fyldt med akvareller. Hun har også lavet kort, kranse af lavendler, strikket karklude og vaskeklude til arrangementet. Foto: Dorthe Rasmussen

Efter to år med smerter: Marianne har åbnet døren til livet igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marianne Skriver i Pladsgade i Haderslev er en af de kunstnere, der er med i arrangementet Åbne Døre i weekenden 21.-22- september. Efter nogle år med smerter, har hun fået energien til at være kreativ tilbage.

HADERSLEV: Marianne Skriver har altid været en kreativ sjæl.

Hun er uddannet blomsterbinder og dameskrædder og er i dag meget optaget af maleriet.

- Det bobler igen indeni, fortæller Marianne, som føler, at hun har fået sit liv tilbage efter to år i smertehelvede.

Den lille lejlighed i Pladsgade 1 A er fyldt med akvareller, som dem 73-årige kunstner har hentet hjem fra sit værksted ude i byen til anledning af arrangementet Åbne Døre i weekenden 21.-22. september.

- jeg åbner min lejlighed og gårdhaven, så folk kan bare komme og se. Jeg har blandt andet en serie på 15 billeder med motiver fra Styrsø i Sverige, hvor jeg var på et malekursus i 2010. I år har jeg haft sådan en trang til at vise alt, hvad jeg har lavet gennem årene, fortæller Marianne Skriver.

Når hun ikke er i gang med at male, så laver hun alt muligt andet andet kreativt.

- I år har jeg også strikket karklude og vaskeklude, og jeg har lavendelkranse af lavender fra haven, som jeg også sælger til arrangementet, fortæller Marianne Skriver.

Hun har boet 14 forskellige steder i Danmark og har tidligere blandt andet har arbejdet som håndarbejds-lærer og drevet mode-systue i Randers.

Nu har hun landet i Haderslev, og hun er glad for byen og fællesskab, hun har fundet med andre kunstnere.

Et flåtbid og en visdomstand var ved at tage livskraften helt ud af hende, og hun mistede energien til at male.

- Jeg gik nogle år med smerter. Nu føles det som om, at jeg har fået fem år tilbage, fortæller Marianne og ler.

Symptomerne begyndte for to år siden, da hun blev bidt af en flåt, og hun begyndte at få en frygtelig hovedpine og ondt i alle sine led.

Efter en antibiotika-kur gik det bedre, men så begyndte nogle tænder at gøre ondt, og behandlingen for paradentose hjalp ikke.

- Først, da tandlægen trak tanden ud, fik jeg fred. Men det var virkelig frustrerende at gå rundt så lang tid med smerter, og de ikke kunne finde ud af, hvad der var galt med mig - så var det pludselig noget psykisk.

Hun begyndte på et tidspunkt selv at tro på, at hun måske var ved at blive lidt "bimmelim", som hun siger:

- Jeg tog på ferie til Marokko for at se, om jeg var blevet for gammel til at rejse, men det gik fint. Jeg var både ude i ørkenen og ride på kameler, fortæller Marianne Skriver.

Marianne elsker at rejse og få ny inspiration. Hun har blandt andet været på malekursus i Sverige, hvor hun har malet en serie billeder. Foto: Dorthe Rasmussen
Marianne elsker at rejse og få ny inspiration. Hun har blandt andet været på malekursus i Sverige, hvor hun har malet en serie billeder. Foto: Dorthe Rasmussen

Efter to år med smerter: Marianne har åbnet døren til livet igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce