Efter prisstigninger: Gram Fjernvarme inviterer til informationsmøde

Bestyrelsen hos Gram Fjernvarme har valgt at inviterer til informationsmøde for at svare på kundernes spørgsmål om prisstigningerne og rydde misforståelser af vejen.Foto: Annett Bruhn.

Efter prisstigninger: Gram Fjernvarme inviterer til informationsmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bestyrelsen hos Gram Fjernvarme har efter flere kommentarer på Facebook samt spørgsmål fra kunderne valgt at afholde et informationsmøde tirsdag den 29. maj, hvor de vil svare på spørgsmål omkring prisstigningerne.

Gram: Først steg prisen med 93,75 kroner og fire måneder senere med yderligere 250 kroner hos Gram Fjernvarme. Begrundelsen var manglende solskin og et isolationsproblem i damvarmelageret, men flere kunder stod alligevel med ubesvarede spørgsmål til prisstigningerne.

- Det er rent galimatias, og det skal der gøres noget ved, har Jørgen Larsen, der udlejer et hus i Gram, tidligere udtalt til JydskeVestkysten.

Efter flere kommentarer på Facebook samt direkte spørgsmål på telefon og mail har Gram Fjernvarme nu valgt at holde et informationsmøde tirsdag den 29. maj klokken 19 i Gram Fritidscenter.

- Vi har fået nogle henvendelser med spørgsmål på både mail og telefon, og der er jo ingen grund til kun at svare ti, hvis hundrede sidder med det samme spørgsmål, siger Johannes Schmidt, der er bestyrelsesformand i Gram Fjernvarme.

Egon Majlund er kunde hos Gram Fjernvarme. Han har sit eget solcelleanlæg i sit private hjem, men udlejer et hus i Gram, der bliver berørt af prisstigningerne.

- Jeg forstår ikke, hvorfor stigningerne kommer så pludseligt. Der er jo målere, så man hele tiden kan holde øje med produktionen. Det betyder jo noget for folks budget. Jeg har naboer, der skal betale 2.000 til 3.000 kroner mere om året, siger han.

Gram Fjernvarme
Prisen per MWh hos Gram Fjernvarme steg den 1. januar fra 493,75 til 587,5 kroner.Den 1. april var der igen prisstigning til 837,5 kroner per MWh. Den samlede stigning fra 2017 til april 2018 er 343,75 kroner.

Ifølge bestyrelsen er der to grunde til prisstigningerne. For det første har der været 10 procent mindre sol end forventet i 2017. For det andet er der problemer med isoleringen i det damvarmelager, som skal lagre varmen, og derfor har de været nødt til at supplere med gas.

Det har afledt en del spørgsmål fra kunderne, og derfor afholder Gram Fjernvarme nu et informationsmøde tirsdag den 29. maj klokken 19 i Gram Fritidscenter.

Burde være tidligere ude

Egon Majlund glæder sig dog over, at bestyrelsen nu har valgt at holde et informationsmøde, som han selv vil deltage i, omend han synes, mødet kommer lidt sent. Det vil formanden for Gram Fjernvarme, Johannes Schmidt, gerne give ham ret i.

- Vi skal lære af det her, selvfølgelig skal vi det, og vi burde helt klart have gjort det noget før, siger han.

Johannes Schmidt er dog ikke sikker på, hvor mange der egentligt ville være møde op, hvis informationsmødet var blevet holdt tidligere. Efter JydskeVestkysten har skrevet et par artikler om prisstigningerne, er der kommet gang i debatten både på Facebook og i lokalsamfundet, hvilket formanden tror er medvirkende til et større fremmøde.

Intentionerne bag mødet er klare. Bestyrelsen vil forklare, prisstigningerne og de beslutninger der ligger bagved.

- Vi vil svare på folks spørgsmål og få ryddet nogle misforståelser af vejen, siger Johannes Schmidt.

Efter prisstigninger: Gram Fjernvarme inviterer til informationsmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce