Efter nedrivning: Sådan skal det se ud

Aastrupvej med nyopført bygning i stil med Kløften Park.

Efter nedrivning: Sådan skal det se ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For første gang viser entreprenør og købmand, Torben Arevad, hvordan det kommer til at se ud, hvis den omstridte Aastrupvej 11 bliver revet ned.

Haderslev: Torben Arevad fremlægger nu den visualisering fra arkitektfirmaet, som viser Aastrupvej 11 før og efter en mulig nedrivning af nummer 11. Det er første gang, at både politikere og kritikere af nedrivning får et indblik i, hvordan en ny bygning på stedet vil komme til at se ud.

- Jeg har dybest set ikke noget ønske om at rive Aastrupvej 11 ned. Men jeg har haft tre forskellige arkitekthold, ingeniører og mæglere til at se på sagen. Og udgifterne ved at renovere nummer 11 er for store. Det vil stort set koste det samme at få det sat så godt i stand, at jeg kan stå inde for salget, som jeg vil kunne sælge det for. Så hvis jeg skal gå videre med det her udviklingsprojekt, så skal vi opføre en ny bygning i samme stil som Marielyst, forklarer Torben Arevad.

Det nuværende Astrupvej 11. Foto: Torben Arevad
Det nuværende Astrupvej 11. Foto: Torben Arevad
Foto: Thorkild Chr. Hansen

Marielyst er model

Den gamle mini-herregård, Marielyst fra 1824, er nu ved at være helt gennemrenoveret med tre store lejligheder. Bygningen er fredet, og resten af Kløften Park er i stil og højde tilpasset Marielyst.

Aastrupvej 11 skal ifølge Torben Arevad erstattes af en bygning, der svarer til de bygninger, der er opført i Kløften Park.

- For mig at se er det her jo en måde at forene gammelt og nyt på. Da jeg skulle godkende artikektstregerne til Kløften park, måtte jeg forbi tre arkitektfirmaer før jeg fandt nogen, som jeg synes kunne udføre opgaven i tilstrækkelig respekt for den gamle stilfulde bygning, Marielyst. Det er for mig at se, én af Haderslevs absolut smukkeste bygning. Jeg er også æstetiker og holder af gamle huse med charme. Men hvis der skal være andet end nostalgi i det hele, så er vi også nødt til at på, hvad der kan betale sig, siger Torben Arevad.

Salg

Han lægger ikke skjul på sin bekymring for, at et nej til nedrivning kan ende med et renoveringskrævende hus på Aastrupvej, det bliver svært at sælge. Ydermere kan politikerne og dermed kommunen ende med at skulle købe huset af det ældre ægtepar, der ejer huset nu, hvis politikerne modsætter sig salg med nedrivning for øje, fordi de dermed sætter markedskræfterne ud af spil og hindrer et salg.

Det fremgår af planlovens paragraf 49:

"Når det i en lokalplan eller en byplanvedtægt er bestemt, at en bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og tilladelsen nægtes, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning"

- Jeg håber, at fornuften vinder til sidst uden paragraffer. Og det, jeg ærgrer mig mest over, er, at jeg åbenbart ikke kan forklare folk, at jeg faktisk nærer samme veneration for den her gamle villavej. Men hvis vi skal føre den videre i fremtiden, er vi også nødt til at kunne forny den i respekt for det gamle, siger Torben Arevad.

Efter nedrivning: Sådan skal det se ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce