Donationer: Odd Fellow-loger gav 281.000 kroner til ni modtagere

Sunhedsplejer Dorthe Mailand Lauenstein takker for donationen til sorggruppen "Jeg savner dig" i Fjelstrup. Til højre ses gruppens anden leder, sognepræst Susanne Madsen. Foto: Jacob Schultz

Donationer: Odd Fellow-loger gav 281.000 kroner til ni modtagere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De tre Odd Fellow-loger i Haderslev fejrede Odd Fellow Ordenens 200 års jubilæum ved at uddele donationer på 281.000 kroner. Børnelæge Brian Nauheimer Andersen fik 100.000 kroner til sin klinik i Haderslev Sundhedscenter.

HADERSLEV: Overmester Kurt Frimand Harries Andersen fra Broderloge Nr. 59 Hiort Lorenzen satte ord på det, som kort efter skete i logesalen på Jomfrustien.

- Og nu går vi over til det, som vi allerhelst vil: At hjælpe andre, der hvor vi kan, lød hans indledning til en ganske særlig uddeling af donationer.

De tre Odd Fellow-loger i Haderslev fejrede Odd Fellow Ordenens 200 års jubilæum ved at uddele hele 281.000 kroner i donationer til foreninger og projekter, som har brug for pengegaver for at kunne udføre deres funktioner. Og det foregik fredag på 200 års dagen for ordenens stiftelse, som var 26. april 1819.

To af modtagerne fik hver 100.000 kroner. Den ene var speciallæge i pædiatri (børnesygdomme), Brian Haumeimer Andersen, som 1. august sidste år åbnede en klinik i Haderslev Sundhedscenter.

Han skal bruge de 100.000 kroner til et specielt og sjældent brugt apparat, som kan måle mindre børns luftveje.

- Den kan bruges til børn fra tre til seks år. Det er lidt svært at finde ud af, hvad børn i den aldersgruppe fejler, men det får vi nu mulighed for, sagde Brian Nauheimer Andersen i en lille takketale.

Tre loger
Odd Fellow Ordenen har tre loger i Haderslev, og de har lokaler og logesal på Jomfrustien. De tre loger er Broderloge Nr. 59 Hiort Lorenzen, Søsterloge Nr. 19 Alexandra og Broderloge Nr. 59 Hertug Hans.

Logehuset er hjemsted for et stort kreativt marked, som holdes hvert år i november.
Logesalen på Jomfrrustien var en smuk ramme for fejringen af Odd Fellow Ordenens 200 års jubilæum.  Foto: Jacob Schultz
Logesalen på Jomfrrustien var en smuk ramme for fejringen af Odd Fellow Ordenens 200 års jubilæum. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Klinik på deltid

Brian Nauheimer Andersen har kun klinikken på deltid indtil videre, idet han også er sygehuslæge i Aarhus.

- Det tager jo lidt tid at starte op for sig selv. Men jeg har en del patienter, og med tiden er det meningen, at jeg vil drive klinikken i Haderslev på fuld tid, siger Brian Nauheimer Andersen, som bor i Kolding.

Hans kone, Malene Andresen, fik også del i prisen, da hun står bag sin mand, men hun arbejder ikke i klinikken.

Den anden modtager af 100.000 kroner var reservelæge og ph.d.-studerende Inge Raadal Skov fra Odense Universitetshospital. Hun modtog prisen sammen med overlæge Jesper Rømhild Davidsen, og pengene skal bruges til forskning i astmasygdomme hos børn.

De mindre pengebeløb blev givet til aktiviteter fra lokalområdet. Blandt modtagerne var "Jeg savner dig" fra Fjelstrup, som er en sorggruppe for børn, der går i 3.-6. klasse.

Børnelæge Brian Nauheimer Andersen, til venstre, modtog 100.000 kroner. Han har klinik i Haderslev Sundhedscenter. Foto: Jacob Schultz
Børnelæge Brian Nauheimer Andersen, til venstre, modtog 100.000 kroner. Han har klinik i Haderslev Sundhedscenter. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Ingen må være alene

- Ingen børn skal stå alene med deres sorg, hvis de har mistet, sagde sundhedsplejer Dorthe Mailand Lauenstein, da hun modtog 5000 kroner sammen med sorggruppens anden leder, sognepræst Susanne Madsen.

De er inspireret af Jes Dige fra Aalborg, som var den første, der oprettede sorggrupper for børn. Et projekt, som for nylig har været beskrevet i en dokumentarserie på DR2.

"Et rart sted at være" er for mennesker med særlige behov, og værestedet på Nordhavnsvej fik 10.000 kroner af Odd Fellow-logerne.

Samme beløb fik Tuba Haderslev, som hjælper mennesker med alkoholproblemer, og også nødbehandlerteamet i Fjelstrup fik 10.000 kroner.

Den forholdsvis nye veteranforening i Haderslev modtog ligeledes 10.000 kroner, mens sundhedscentrene i Haderslev, Vojens og Gram fik 30.000 kroner. De skal bruges til udstyr til behandling af mennesker med kredsløbsforstyrrelser.

Endelig var der 6000 kroner til Fonden for udsatte børn i Danmark og på Færøerne.

Velkommen, blev der sagt til de mange inviterede gæster. Foto: Jacob Schultz
Velkommen, blev der sagt til de mange inviterede gæster. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Alle prismodtagere fik også en buket blomster. Foto: Jacob Schultz
Alle prismodtagere fik også en buket blomster. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Manden i midten er undermester Carsten N. Hansen. En af hans opgaver var at vise gæsterne til deres pladser i salen. Foto: Jacob Schultz
Manden i midten er undermester Carsten N. Hansen. En af hans opgaver var at vise gæsterne til deres pladser i salen. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Odd Fellow-logerne i Haderslev overrakte donationer på 200 års jubilæumsdagen for stiftelsen af Odd Fellow Ordenen. Foto: Jacob Schultz
Odd Fellow-logerne i Haderslev overrakte donationer på 200 års jubilæumsdagen for stiftelsen af Odd Fellow Ordenen. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Der blev også mulighed for en snak med sidemanden. Foto: Jacob Schultz
Der blev også mulighed for en snak med sidemanden. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Så kan overrækkelserne gå i gang.  Foto: Jacob Schultz

Annonce
Annonce
Annonce