Dieseltyve blev taget på næsten fersk gerning

De to dieseltyve brækkede dækslet til lastbilens tank op og pumpede omkring 60 liter dieselolie op. Arkivfoto: Nils Svalebøg

Dieseltyve blev taget på næsten fersk gerning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

GRAM: Det bedste tidspunkt for dieseltyveri er - som for så meget andet tyveri - midt om natten, når de fleste sover. Så to lokale 18-årige mænd udstyrede sig selv med brændstofdunke, en pumpe og en slange og gik på rov den 27. marts i år. De fandt en parkeret lastbil og gik i gang.

Men forinden havde en vågen borger set de to mistænkelige typer luske rundt på Fabriksvej klokken 3.40. En politipatrulje blev sendt ud for at lede efter dem. Betjentene fandt lastbilen med tankdækslet brækket op. Kort efter traf de tyvene i en bil på Kirkeallé sammen med omkring 60 liter diesel.

Den ene er nu dømt for tyveri. Han slap med en dom på ti dages betinget fængsel.

Kammeraten har ikke fået sin sag afgjort endnu, for han har mere på samvittigheden. Han var fører af bilen, og han var påvirket af euforiserende stoffer.

Dieseltyve blev taget på næsten fersk gerning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce