Der var sat ild til tøj, senge og en sofa

Grunden på Skolevej 2 er i dag ryddet for brandtomten. Foto: Larz Grabau

Der var sat ild til tøj, senge og en sofa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med fem arnesteder med optændingsblokke ville brandstifteren være sikker på, at huset brændte ned.

NUSTRUP: Fem steder i huset på Skolevej 2 var der tilrettelagt bål med blandt andet optændingsblokke. Tre i stueetagen og to på 1. salen. De tekniske undersøgelser afslørede, at nogle af tændbriketterne havde overlevet branden. Der lå blandt andet ikke antændte briketter på gulvet ved sofaen i stuen.

Sofaen var et arnested. Det samme var en tøjbunke i bryggerset, ligesom soveværelset, der udbrændte helt, var et arnested.

På 1. salen var der anrettet et bål i en børneseng med blandt andet en dyne og tændbriketter. Og på reposen var der antændt en tøjbunke.

Men omkring brændeovnen var der ingen skader.

Da brandfolkene fra Gram nåede frem cirka klokken 02.30, havde ilden da også godt fat.

- Halvdelen af huset var overtændt, konstaterede en af brandmændene.

Han kunne også afgøre den tvivl, der tidligere havde været fremført i retten, om fordøren var låst eller ej.

- Den var ikke låst, men den var svær at åbne.

Der blev sendt et par røgdykkere ind.

Sagen kort
Der er afsat fire dage til retssagen mod den 29-årige kvinde, som er tiltalt for brandstiftelse med det formål at få udbetalt en erstatning på over 770.000 kroner fra sit forsikringsselskab.Hun boede til leje i huset på Skolevej 2. Huset udbrændte den 8. februar i år. Efterfølgende konstaterede politiet, at der var anrettet bål fem steder i huset.

Kvinden nægter sig skyldig.

Også den 21. januar var der ild i huset. Her brændte en skraldespand under køkkenvasken. Skaderne var begrænsede.

Ingen af gangede var beboerne hjemme.

Mistænkeligt

Allerede inden havde brandfolkene undret sig.

- Alene det, at vi skulle køre til brand i det samme hus inden for tre uger, det har jeg ikke oplevet i 30 år. Så vi havde meget fokus på sporbevaring.

De tekniske undersøgelser kunne også afsløre cirka, hvornår branden var opstået. Elmåleren sendte hvert kvarter besked om forbruget. Mellem klokken 01.00 og 01.15 var strømmen afbrudt. Sandsynligvis på grund af en kortslutning. Klokken 02.45 kom der ikke flere beskeder fra elmåleren.

Den 29-årige kvindelige beboer er tiltalt for at have sat ild på mellem klokken 01.13 og 02.25, hvor branden blev anmeldt.

Ifølge hende selv, overnattede hun hos en ven i Gabøl og lagde sig til at sove klokken 00.44, da hun loggede ud fra nogle onlinespil.

Klokken 03.04 ankom den 29-årige til branden, efter politiet havde ringet hende op.

Der var sat ild til tøj, senge og en sofa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce