Den nye varehuschef står ikke stille

Jakob Rønberg ved delikatessen, hvor smørrebrødsjomfruerne i baggrunden er i gang med dagens produktion, og fejemanden har været ude og svinge kosten i alle kroge af butikken. Det kræver et godt blik at være varehuschef, for tingene skal spille hver dag. Foto: Jacob Schultz

Den nye varehuschef står ikke stille

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jakob Rønberg kan godt mærke, at han får mere motion, efter han er landet i sit nye job som varehuschef i Kvickly Haderslev. Udvikling er et nøgleord for den 51-årige varehuschef, som kommer fra en stilling i Coop-koncernens koncept-udviklingsafdeling.

HADERSLEV: Det er en erfaren mand indenfor Coop-koncernen, der her ved årsskiftet er trådt i Lars Skovhus' fodspor som varehuschef i Kvickly Haderslev.

Den 51-årige vestjyde Jakob Rønbjerg indledte sin butiks-karriere som flaskedreng som 13-årig og har gennem årene været varehuschef i to Kvickly'er - først i Brøndby og siden i Esbjerg.

Siden 2009 har han beskæftiget sig med etableringen af nye varehuse og omstillinger af eksisterende varehuse.

Arbejdet i Coop koncernens koncept-udviklingsafdeling har ved flere lejligheder bragt ham til Haderslev, hvor han var med til moderniseringen af varehuset i 2009.

Nu er han tilbage igen som varehuschef.

Jakob Rønberg har stadig et fast blik på udviklingen, for som han siger:

- En butik udvikler sig hele tiden.

Tingene skal spille hver dag, og det kræver et godt blik at være varehuschef.

- Jeg kan godt mærke, at jeg går mere og står mere op nu, siger Jakob Rønberg, som i sit tidligere job i udviklingsafdelingen tilbragte meget tid i bilen, når han var rundt og besøge butikker i hele landet.

De mange daglige runder i butikken på Jomfrustien er god motion, og Jakob glæder sig over at være tilbage som varehuschef.

Det giver noget andet, når man selv har fingrene nede i bolledejen og har den daglige kontakt med kunder og medarbejdere.

Kvickly Haderslev har cirka 80 hel og deltidsansatte medarbejdere og en meget aktiv butiks-bestyrelse.

Det lokale engagement er vigtigt, og Kvickly Haderslev deltager blandt andet i forårets store Lions Vinfestival, der er rykket fra VUC til HFK Tribune, Fuglsang Loungen.

Denne gang er det dog ikke varehuschefen selv, der vil underholde om vinens fortræffeligheder, for i modsætning til sin meget vininteresserede forgænger, så er han ikke den store vinkender.

Til gengæld så har han en sød tand.

- Men det behøver du ikke skrive så meget om, siger Jakob Rønberg med et smil.

I sin fritid prioriterer han at være sammen med familien.

Han bor i Esbjerg sammen med sin kone og tre børn på 10, 12 og 14 år.

Mange børnefamilier har efterhånden fået øjnene op for, at det er muligt at spare både tid og penge ved at benytte sig af de nye digitale muligheder for at handle ind til de daglige måltider.

Via sin computer eller smartphone kan man bestille madvarer og få dem bragt ud eller hente selv i sin lokale butik, som der i øjeblikket testes i to andre Kvickly butikker.

Jakob Rønberg er overbevist om, den måde at handle ind på bliver endnu mere udbredt i fremtiden.

Selv benytter han sig flittigt af Coop appen, hvor der også er konkurrencer, opskrifter, madplan og personlige tilbud.

Det nyeste tiltag er en madkonto, som man kan knytte til sit dankort.

- Hvis man sætter penge over på madkontoen, så giver Coop nogle gange et beløb oveni, som man handle for. Det er fremtiden, ingen tvivl om det, mener Jakob Rønberg.

Også på andre måder forsøger Kvickly at gøre det nemmere for travle børnefamilier at handle ind.

Via Facebook-siden annonceres der med forskellige uge-tilbud.

Det kan for eksempel være et måltid til fire personer - pakket og klar - til afhentning i butikken - til en fordelagtig pris.

Fire oksebøffer, en bakke flødekartofler og noget blandet salat er i høj kurs på en fredag, hvor mange bare gerne vil hjem og slappe af.

- Disse tilbud er utrolig populære. Vi har i nogle tilfælde måtte sig stop, fordi vi simpelt hen ikke kunne nå at producere mere den dag, fortæller Jakob Rønberg.

De mange gratis parkeringspladser lige udenfor døren og et apotek er også med til at trække flere kunder til Kvickly på Jomfrustien.

- Vi kan også se, at apoteket har løftet omsætningen hos os, siger Jakob Rønberg.

Mange af medarbejderne har ligesom varehuschefen stor annicitet i Coop-koncernen. Det gælder blandt andre Niels Ulrich, som her er i gang med at fylde nye varer op i frugt- og grøntafdelingen. Her i januar er især citrus-frugter og bær i høj kurs. Mange spiser skyr med friske bær. Foto: Jacob Schultz
Mange af medarbejderne har ligesom varehuschefen stor annicitet i Coop-koncernen. Det gælder blandt andre Niels Ulrich, som her er i gang med at fylde nye varer op i frugt- og grøntafdelingen. Her i januar er især citrus-frugter og bær i høj kurs. Mange spiser skyr med friske bær. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Jakob Rønberg stammer oprindeligt fra Struer, men han bor i dag i Esbjerg med sin familie. Foto:  Jacob Schultz
Jakob Rønberg stammer oprindeligt fra Struer, men han bor i dag i Esbjerg med sin familie. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Frugt- og grøntafdelingen er én af de afdelinger, der skal være et  ekstra skarpt øje på hver dag.
Frugt- og grøntafdelingen er én af de afdelinger, der skal være et ekstra skarpt øje på hver dag.
Foto: Jacob Schultz

Den nye varehuschef står ikke stille

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce