Damkatastrofen i 1959: Bådens ejer fik otte måneders fængsel

Der udbrød panik om bord på dambåden Turisten, da ilden brød ud. 20 mennesker døde af forbrændinger og 37 mennesker druknede.
Foto: Jacob Schultz

Damkatastrofen i 1959: Bådens ejer fik otte måneders fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HADERSLEV: 37 mennesker druknede, og 20 mennesker døde af forbrændinger den dag, dambåden Turisten brød i brand på Haderslev Dam. Det var den 8. juli 1959.

Dambådens fører og ejer, restauratør Hans Otto Georg Riistofte, blev ved retten i Haderslev i januar 1960 idømt otte måneders fængsel og frakendt retten til at føre skib for bestandig.

Hans Riistofte blev dømt for overtrædelse af straffelovens paragraf 241 omhandlende uagtsomt manddrab og overtrædelse af forskellige bestemmelser angående skibes bygning og udstyr.

Retten fandt, at Hans Riistofte under sejladsen fra Damende til Haderslev ved en grov fejl i tjenesten havde forvoldt bådens brand og derved uagtsomt havde forvoldt andres død. Selv om båden kun var godkendt til befordring af 35 passagerer og kun medførte godkendt redningsmateriel til 35 personer samt omkring 25 ikke-godkendte redningsbælter, var der 93 passagerer med.

Da bådens motor gik i stå, koblede han en gummislange til en dunk med benzin og så til motoren. Han blev hjulpet af en passager, der senere omkom i branden.

Hans Riistofte blev dømt for ved den lejlighed ikke at have holdt brændstofledningerne beskyttet mod overlast samt for, at han ikke overholdt, at tilførsel af brændstof til motoren skete gennem kobberrør, og for ikke at have den medbragte benzin opbevaret på forskriftsmæssig måde.

Han havde ikke et godkendt redningsbælte for hver passager med, han havde ikke haft båden til et kontrolsyn, efter at den var blevet forsynet med ny motor, og endelig blev han dømt for at have haft 93 passagerer med, selv om båden kun var godkendt til 35 passagerer.

Mindesmærke

Næste år er det 50 år siden, damkatastrofen skete, og efterladte ser gerne, at der i Damparken bliver rejst et minde for ofrene, de pårørende og de mange, der hjalp eller forsøgte at hjælpe.


Læs mere om damkatastrofen i JydskeVestkysten eller e-avisen mandag.

Damkatastrofen i 1959: Bådens ejer fik otte måneders fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce