Da nazisterne trak spaderne og marcherede mod Haderslev

Jes Jensen Friis i spidsen for marchen, som politiet forgæves forsøger at stoppe i Lavgade.

Da nazisterne trak spaderne og marcherede mod Haderslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kildekritik for elever: Spadeslaget i Haderslev bliver nu kendt af skoleelever i hele Danmark. Torsdag vandt undervisningsmaterialet "Spadeslaget", som er udarbejdet af Rigsarkivet og henvender sig til elever fra 6. til 9. klasse, Undervisningsmiddelprisen på grundskoleområdet. Det skal bruges over hele landet. Her er historien om det, der skete.

December 1940. Otte måneder forinden er Danmark blevet besat af tyske tropper. Norge har fået en nazistisk regering under Vidkun Quisling, og den lokale Hitler/Quisling - sønderjyden Frits Clausen - og hans ligesindede føler sig forbigået.

Modsat hjemmetyskerne er han dansk og dansksindet. Men også stærkt fascineret af nationalsocialisterne fremmarch og succes. I modsætning til de rigtig mange Hitler-tro hjemmetyskere vil de danske nazister ikke have grænsen flyttet nordpå igen. Frits Clausen går derimod ind for et Danmark til Ejderen. Han er nationalsocialist. Og som symbol tager den danske nazi-bevægelser DNSAP (Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti) blæseinstrumentet luren til sig, og tilhængerne ser dem selv som vikingernes arvtagere. De stolte krigerforfædre brugte nemlig også hagekorset som symbol.

Men det vækker ikke den store genklang i resten af den danske befolkning. Ved to marcher tidligere på året er det gået skidt for nazisterne. De bliver overfaldet af moddemonstranter og retsforfulgt. For i lyset af 1930'ernes politiske uroligheder rundt om i Europa var der otte år forinden indført en lov, der forbød voksne mennesker at marchere og bære uniform.

MagtovertagelsenMen nu skal det være. Tredje gang er lykkens gang. 8. december har nazisterne lejet Højskolehjemmet i Storegade - hvor Hotel Norden siden bliver bygget. Der skal være et lovligt stormøde. Men forinden mødtes nazister fra hele landet i Grødebøl lige syd for Haderslev.

Iført uniformen bestående af brun skjorte, brune spidsbukser, lange brune støvler, læderrem med skrårem, blå kasket eller hjelm og bevæbnet med korte som lange spader - flere af dem skarpslebne - begynder de en march mod Haderslev og magten i hele Danmark

Marchen er i strid med loven, men de sender dog et bud til politimester Hartmann om, at de nu er på vej. De vil gerne udstille, at politiet er magtesløst. De er cirka 150 uniformerede mænd; omkring 120 bevæbnet med spader. Budbringeren er også i uniform og bliver derfor straks anholdt.

Første sammenstødPolitimesteren samler derpå sin otte mænd og går imod nazisterne. De støder sammen i Lavgade, hvor Hartmann beordrer nazisterne at standse, opløse forsamlingen og aflevere uniformer og spader. Det kommer til håndgemæng. Og nazisterne trækker spaderne.

Politifolkene trækker sig hurtigt og lader nazisterne marchere mod Højskolehjemmet.

Men Hartmann har også forberedt sig på andre måder. Han har sikret sig, at den tyske værnemagt ikke griber ind. Det havde den tyske garnisonskommandant major Enemark lovet. Han var selv sønderjyde/slesviger.

Desuden har Hartmann ringet efter forstærkninger fra de andre politikredse. De dukkede efterhånden op. Omkring klokken 18.30 er nazisterne møde slut. En af talerne havde blandt andet sagt:

"Oprøret kan begynde i dag. Vi er beredte. Banden på Christiansborg skal snart drives ud".

Men udenfor venter 150 kampklædte politifolk. De har omringet Højskolehjemmet, så det bliver nazisterne, der drives ud. Ved hjælp af tåregas og det lokale brandværn, som stod klar med vandslagerne begynder den ulige kamp.

Det store slagDa nazisterne efter næsten to timers forhandlinger nægter at overgive sig, skydes flere tåregasgranater ind i forsamlingssalen. Nazisterne knuser stort set samtlige ruder for at kunne flygte ud i den friske luft. Her bliver de overdænget med vand.

Nogle af nazisterne forsvarer sig med spaderne og sårer flere politibetjente. Men de bliver efterhånden overmandet og føres væk til arresterne.

Lokale borgere jubler over politiet indsats og synger fædrelandssange. Men da et par bevæbnede tyske officerer ankommer bevæbnet, vækker det kortvarigt uro. Det viser sig dog, at de alene er sendt ud for at sikre, at ingen tyske soldater blander sig.

Hartmann har selv bedt Enemark om at sende dem.

Pistol og ammunitionMen det kunne være gået rigtig galt. Politiet finder efterfølgende en Mauser pistol og 31 partoner på et værelse i Højskolehjemmet. Sammen med flere gemte spader.

13 af nazisterne varetægtsfængsles dagen efter til den 27. december. De fleste får altså lov til at tage hjem. Men forinden fratages de deres bælter med skrårem. Så de må holde deres bukser oppe med sejlgarn.

Det finder byens ungdom hurtigt ud af at drille dem med. Drenge sniger sig ind på dem bagfra og klipper snorene over.

Det harmes Frits Clausen over. Han klager i et brev helt til Berlin sin nød over, at politiet ikke var i stand til at beskytte nazisterne efter løsladelsen.

"Jeg har til Dem vedlagt et udklip af Nordschleswigsches Zeitung om den sidste episode i Haderslev, hvoraf De kan se, hvorledes man behandler os, og hvor stærkt gemytterne for nærværende er oppisket".

I dagene efter anholdes og fængsles flere nazister.

Hartmann modtager flere trusselsbreve efter spadeslaget. Alle afsendt fra København. Dem tager han ikke "højtideligt".

Skaderne på Højskolehjemmet opgøres til 1120 kroner og 53 øre.

ClausenisterDen 22. december bliver de sidste Clausenister, som dagbladet Dannevirke konsekvent kalder dem, løsladt. Kun én forbliver indespærret, fordi han har to tidligere domme.

Ud over at klage sin nød sendte Frits Clausen det år en julegave til chefen for det hemmelige tyske politi Heinrich Himler. Gaven bestod af fire kopier af gamle danske lurer. Noget af den medfølgende tekst lød:

"... en tro og nøjagtig kopi af de lurer, som er vor nationale stolthed ... med ønsket om, at den oprindelige fælles germanske livsform må genopstå som det grundlag, der kan forene de blodbeslægtede germanske folk ...".

Sagen kortForskellige kilder opgiver antallet af deltagere i nazisternes march til mellem 150 og 400.

* Det første sammenstød opstod i Lavgade. Ud for Højskolehjemmet er der også mindre sammenstød, indtil det endelig opgør et par timer efter mødets afslutning.

* Sagen sluttes først i 1947, hvor lederen af marchen, Jes Jensen Friis, idømmes syv års fængsel.

* Deltagerne i spadeslaget fik henlagt deres sager, da tyskerne efter spadeslaget lagde pres på regeringen.

* Politimester Hartmann protesterede forgæves. Men de deltagende betjente modtog udmærkelser for deres indsats under spadeslaget.

Nazister foran Højskolehjemmet.
Nazister foran Højskolehjemmet.
Den forstærkede politistyrke samles foran Højskolehjemmet i Storegade klar til at anholde de efterhånden 400 nazister indenfor. Foto: Historisk Arkiv for Haderslev Kommune/Langs fjord og dam 2015
Den forstærkede politistyrke samles foran Højskolehjemmet i Storegade klar til at anholde de efterhånden 400 nazister indenfor. Foto: Historisk Arkiv for Haderslev Kommune/Langs fjord og dam 2015
Politiet forsøger forgæves at stoppe de danske nazisters march i Lavgade. Foto: Historisk Arkiv for Haderslev Kommune/Langs fjord og dam 2015
Politiet forsøger forgæves at stoppe de danske nazisters march i Lavgade. Foto: Historisk Arkiv for Haderslev Kommune/Langs fjord og dam 2015

Da nazisterne trak spaderne og marcherede mod Haderslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce