Chefens søn vil gøre en forskel


Chefens søn vil gøre en forskel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Inunnguaq Fleischer på 31 år er forstander for børnehjemmet Sarliaq i Ilulissat. Han solgte en gang både, nu hjælper han børn.

Haderslev: Som helt ung troede Inunnguaq Fleischer, at han skulle sælge både i faderens firma hjemme i Nuuk. Men i 2012 blev han træt af altid blot at være chefens søn og besluttede sig for at prøve noget helt andet.

En kammerat anbefalede ham at forsøge sig som pædagog, og det var en anbefaling, som forandrede Inunnguaqs liv - som pædagog kunne han gøre en forskel.

1. september rykkede han og familien fra Nuuk til Ilulissat ved den smukke Diskobugt, fordi han som den yngste nogensinde var blevet forstander for Børnehjemmet Sarliaq. Tirsdag var den 31-årige forstander i Haderslev for at fortælle om børnehjemmet og de hytteplaner, som takket være Hertug Hans Rotary Klub nu bliver realiseret.

For Inunnguaq Fleischer, der selv er far, er det afgørende, at børnene har det godt. Allerede umiddelbart efter starten af sit karriereskift, mærkede han, at der er brug for lydhøre voksne:

- Jeg havde arbejdet på børnehjemmet i to uger, og der var en knægt på 13-14 år. Han var blevet akut anbragt på grund af misbrug og kunne kun sige ja, nej, ved ikke. Han havde absolut ingen tillid til voksne eller andre mennesker, sad kun og spillede spil på sin iPad. Mit arbejde, fik jeg at vide, var at knytte et bånd til ham.

- Så jeg downloadede det spil, som han sad og spillede, til min telefon og satte mig ved siden af ham uden at side et ord. På et tidspunkt fik jeg brug for hans hjælp, og han hjalp, og spillede videre. Kort tid senere spurgte han mig om noget med engelsk, og vi havde nået en spæd kontakt. Nu her seks år senere bliver han færdig som tømrer. Han kan stadig blive indadvendt, men forskellen er stor. Det er vildt at gøre en forskel for et andet menneske, helt stille og forsigtigt.

Det er nogle af de samme udfordringer børnene på Sarliaq står med. Og på hjemmet bliver der arbejdet med struktur og rammer, som er tilpasset børnens alder. Venskaber er en vigtig del af et børneliv, og det er det også på Sarliaq, hvor de færreste kan tage på weekendbesøg hos deres familier. Voksenkontakt er derfor vigtigt, og alle børn har en primær pædagog, som har kontakt med forældre og skole.

- Børnene skal føle sig som almindelige børn her i Grønland, og det kan den nye hytte være med til, siger Inunnguaq Fleischer.

Chefens søn vil gøre en forskel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce