Børn samlede mere end 20.000 kr ind til Stafet for Livet

Her ses nogle af de mange deltagere i Stafet for Livet i børnehøjde, der i år samlede XX kroner ind til Stafet for Livet. Privatfoto

Børn samlede mere end 20.000 kr ind til Stafet for Livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn kan også støtte en god sag - også selvom de måske lige har lært at gå. Otte private pasningsordninger samlede 21.180 kroner ind, da der var Stafet for Livet i børnehøjde.

STARUP: 100 små ben har i denne uge været godt i gang med at samle penge ind til Stafet for Livet.

For tredje år i træk er det Lone Vesterholm, der har den private pasningsordning Troldebørn, som har inviteret sine kolleger og deres børn med til det hun kalder for Stafet for Livet i børnehøjde.

50 børn og ti voksne var onsdag med til at samle penge ind.

- Vi havde en rigtig hyggelig dag, siger Lone Vesterholm.

Udover Troldebørn deltog Hos Bedste, Lisbeths Børnehjørne, Naturbørn, Lones Guldklumper, Små Skridt, Lone og Lenes Børn og Mumitroldene.

Lone Vesterholm har selv haft kræft tæt inde på livet ad flere omgange.

- Det var sådan det startede. Jeg sagde til min mand, at vi måtte gøre noget, siger hun.

Og det blev starten på Stafet for Livet i børnehøjde, der i år samlede 21.180 kroner ind til Stafet for Livet.

Dermed har børnene siden 2017 i alt samlet 47.455 kr ind til Stafet for Livet.

Børnene fik diplomer, men der var også lidt til at tanke op efter de mange omgange på banen i Staruphallen. - Vi fik boller fra Kohberg, saft fra Spar i Starup og så kom Carl Madsen med Hjemisbilen, som han kører med i Haderslev og omegn - og så var der også is til alle deltagerne, siger Lone Vesterholm, der er glad for den store opbakning, som hun har mødt. Privatfoto

Pengene er kommet ind ved, at alle de deltagende børn har fået en sponsorseddel med hjem:

- Så har de fået familie, venner og naboer som sponsorer - og så har de betalt pr runde eller et fast beløb, siger Lone Vesterholm.

Hun er glad for, at hendes kolleger har været med - og håber, at få endnu flere med næste år.

- Børnene synes, at det er rigtig sjovt. De løb og de løb. Det hele er på deres præmisser - og når de ikke gider mere, så stopper vi, siger Lone Vesterholm, der håber at få endnu flere af sine kolleger med næste år.

Børn samlede mere end 20.000 kr ind til Stafet for Livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce