Biograf-ejer sidder selv i lugen i spritny biograf

Claus Tygesen i sit rette element i den nye biograf, Kosmorama, i Haderslev. Foto: Jacob Schultz

Biograf-ejer sidder selv i lugen i spritny biograf

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Claus Tygesen er iværksætter og filmentusiast. Nu ejer han også halvdelen af den nye biograf i Haderslev.

Sidst i maj åbnede den spritnye biograf, Kosmorama, på Jomfrustien i Haderslev. Biografens ejere tager nu imod biografgæster fra hele landsdelen. Den tidligere eneejer af det gamle Kosmorama på Torvet i Haderslev, Torben Jølnæs, valgte i forbindelse med planerne om at opføre en helt ny biograf at udvide ejerkredsen. Derfor solgte han 50 procent af sin andel til Claus Thygesen, Kolding , der har 18 års erfaring fra biografbranchen.

Den 45-årige koldingenser har spillet med i kulissen i Kosmorama siden årsskiftet. Han har været 12 år i Biocenter i Kolding Storcenter som souschef, inden han grundlagde sit eget firma. Firmaet inviterer private firmaer ind i biograferne til at afholde møder og konferencer, hvor der er brug for stort lærred og lækker lyd. Og det er gået så godt, at Claus Tygesen har kunnet leve af det i seks år.

Nu ejer han også en halv biograf.

Og nogle af ideerne tager han med ind i den nye biograf i Haderslev. Her er der eksempelvis lavet et plateau med plads til 90 spisende gæster hævet op i biografens hall.

- Biografen er et kulturhus, et oplevelseshus, hvor der er mulighed for meget andet end at vise de nyeste fim. Vi kunne også vise Champions League-finaler eller VM, siger Claus Tygesen, der er kontoruddannet og oprindeligt havde job i bilbranchen.

Men han har altid interesseret sig for film, og har altså gjort sin hobby til levevej.

Og han frygter i Netflix, HBO og de andre streamingtjenester, der viser film nonstop.

- Vi har stigende besøgstal i biografen. Biografen kan give fælles oplevelser. Det er meget mere end popcorn. Jeg frygter ikke streaming-tjenesterne, fordi et biograf-besøg har så meget mere at byde på, siger Claus Tygesen.

De seneste dage har der også været mange gæster i biografen fra Kolding syd, fra Aabenraa og naturligvis fra Haderslev, selv om vejret er godt.

Hjemme i kælderen har Claus Tygesen sin egen lille biograf med fire gamle biografsæder. Hans personlige smag for film rækker vidt:

- I sin tid var Palpilion med Steve McQueen og Dustin Hoffmann min yndlingsfilm. Men jeg holder også meget af feel good-film som "De urørlige". Jeg tror min smag er ret bred, siger Claus Tygesen.

Kolding havde tidligere fire biografer. Èn af dem var og en Kosmorama, og det var sjovt nok Claus Tygesens yndlingsbiograf, fordi den havde søjer og balkon.

Medejer Torben Jølnæs glæder sig over at have fået en sparringspartner, der kommer med gejst og nye idéer til driften af Kosmorama.

- Det har lige fra starten af projektet på Jomfrustien været aftalt med Claus, at han blev en del af den nye biograf. Med Claus' alder og erfaring, så har det været en naturlig del at bringe ham med ind i biografdriften, hvorved jeg blandt også på længere sigt kan sikre et generationsskifte, konstaterer Torben Jølnæs. Claus Thygesen glæder sig rigtig meget til at lære byen, gæsterne og erhvervslivet at kende i Haderslev.

Begge ejere vil nu og da være at finde i billetlugerne i biografen.

- For det er vigtigt for os at møde gæsterne og tale med dem. Det vil vi gerne. Det er også en del af det at være biografejer, at man taler med gæsterne, fastslår Claus Tygesen.

Biograf-ejer sidder selv i lugen i spritny biograf

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce