Bilister skal køre i et spor på Erlevvej

Der er i tidens løb etableret mange forskellige former for trafikdæmpning på Erlevvej. Nu har politikerne i udvalget for plan og miljø besluttet, at vejen, der blandt andet fører til Nørskovgård og Dyrehaven skal gøres til en såkaldt 2 minus 1 vej - altså en vej, der indsnævrer sig og bliver til et spor. Arkivfoto

Bilister skal køre i et spor på Erlevvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere vil trafiksikre Erlevvej hele vejen fra Haderslev til Marstrup og gøre det til en såkaldt 2 minus 1 vej. Pengene mangler dog. Sikring kan tidligst ske i 2020.

Bilister, der kører mellem Haderslev og Marstrup, skal i fremtiden til at tage foden af speederen, når de kører på Erlevvej.

Erlevvej bliver fra rundkørslen ved vandrerhjemmet til Marstrup nemlig ensporet og gjort til en såkaldt 2 minus 1 vej, og på strækningen vil der blive indført hastighedsbegræsninger på henholdsvis 40 og 50 kilometer i timen.

- Politiet skal kigge på hastighedsbegrænsningerne, men i udvalget mener vi, at det er den rigtige løsning, siger formanden for udvalget for plan og miljø, Benny Bonde (LA), efter at udvalget mandag atter drøftede de trafikale problemer på Erlevvej.

Det er endnu uvist, hvornår vejen gøres et-sporet. Det kommer til at koste 950.000 kroner at indsnævre den.

- Vi har ingen penge lige nu, men vil vil forsøge at få det indarbejdet arbejdet i budgettet for 2020, siger Benny Bonde, der er rigtig glad for beslutningen om at gøre Erlevvej til en 2 minus 1 vej, som betyder, at bilister skal trække ud i sidesporet, når der kommer modkørende.

- Det er en god løsning med nogle restriktioner, der forhåbentlig kan få farten ned samt gøre det mere besværligt at bruge den som gennemkørselsvej. Samtidig får vi nogle billige cykelstier, siger Benny Bonde.

2 minus 1 vej
På en 2 minus 1 vej er der kun ét spor for bilisterne, selvom der er trafik i begge retninger. Vejtypen anlægges derfor kun på veje med begrænset trafik.Politiet har registreret ni færdselsuheld på Erlevvej siden 2013. Ud af disse uheld er fire uheld sket efter opsætningen af 60 km/t hastighedsbegrænsningen fra Nørskovgårdvej til Haderslev i efteråret 2016.

Der er betydelig overvægt af eneuheld på Erlevvej, hvor der kun er en trafikant impliceret. Overvægt af eneuheld kan antyde, at vejforløbet er svært at tyde, så hastigheden ikke tilpasses tilstrækkeligt ved kurver.

Teknik og Miljø har den 6. juli 2018 haft dialogmøde med en gruppe beboere på Erlevvej, hvor ønsker til forbedring af trafikafviklingen blev gennemgået.

Beboerne bakkede op om 2 minus 1 afmærkning på strækningen.

Gennemkørsel

Beslutningen om, at gøre Erlevvej til en 2 minus 1 vej - og sænkelsen af farten betyder, at der ifølge Benny Bonde ikke på nuværende tidspunkt bliver tale om at genindføre det gennemkørselsforbud, der blev ophævet i 2011. Beboerne langs Erlevvej har ellers i forbindelse med udstykningen af de nye byggegrunde på Erlevhøj ment, at forbuddet skulle genindføres.

- Der er nogle uklarheder, som vi skal have belyst, siger Benny Bonde og peger på, at politiet i 2011 bad om at få den opsatte skiltning fjernet, fordi den ikke var korrekt, og fordi der ikke var vendemuligheder. I 1985 besluttede Justitsministeriet ellers, at der skulle være et gennemkørselsforbud.

Politiet er igen blevet spurgt, men har igen afvist med begrundelsen, at de ikke kan håndhæve forbuddet.

- Denne sag ønsker vi også nærmere belyst, siger formanden.

JydskeVestkysten har henvendt sig til de beboere, der i april udtalte, at de følte sig utrygge over den stigende trafik, de føler kommer på grund af den nye udstykning. De har dog til avisen udtalt, at de godt vil læse referatet fra mødet, inden de udtaler sig.

Bilister skal køre i et spor på Erlevvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce