Bestyrtelse og sorg: Internationale forskere protesterer mod lukning

Lertøjssamlingen i Slotsgade står til at lukke for publikum. Det har udløst kritik fra museumsfolk i Norge, Østrig, Polen og Tyskland. Arkivfoto: Jacob Schultz

Bestyrtelse og sorg: Internationale forskere protesterer mod lukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Bestyrtelse" og "sorg" er nogle af de udtryk, museumsfolk i Norge, Tyskland, Polen og Østrig bruger om lukkeplanerne for lertøjssamlingen.

HADERSLEV: "Til min store forferdelse og sorg har jeg fått høre, at kommunestyret i Haderslev vurderer å lukke Ehlers Samlingen i Haderslev."

Sådan indleder forsker og projektleder Volker Demuth, arkeologisk museum ved universitetet i Stavanger i Norge, sin indsigelse mod den del af et kommunalt sparekatalog, der vedrører museerne i Haderslev by.

Sparemanøvre
De foreløbige høringssvar til handleplanen kan ses på Haderslev Kommunes hjemmeside ved at følge linket "budgetlægning 2020". Frist for indsende høringssvar er den 14. august klokken 12.

Polsk protest

Høringssvaret fra Norge er en af flere udenlandske reaktioner på planerne om at lukke lertøjsamlingen for offentligheden.

Også fra en professor Natascha Mehler, Universität Wien, Fahrgemeinschaft Schleswig-Holstein i Hamborg og fra universitetet i Szczecin i Polen er der kommet opfordringer til at lade Ehlersamlingen bestå. Således skriver phd. Marcin Majewski, Universitetet i Szczecin, der besøgte samlingen for to år siden, at den er er unik og ikke bør lukkes for turister og fagfolk.

Faglig interesse

Formanden for kultur- og fritidsudvalget, Kjeld Thrane (K), er ikke overrasket over, at fagfolk reagerer:

- Det viser, hvor interessen kommer fra, og det er jo en meget specifik faglig interesse, hvor lokalbefolkningen måske ikke synes, det er så interessant, siger udvalgformanden.

Kjeld Thrane synes i bund og grund, at Ehlers Samlingen og Slesvigske Vognsamling bør være en statslig opgave, fordi de er unikke.

Museum Sønderjylland, der er et statsstøttet museum, skilte sig for et par år siden af med blandt andet de to museer:

- De fik at vide, at det, der ikke havde så stor interesse, skulle de ikke beskæftige sig med, siger Kjeld Thrane.

Sparekataloget på i alt 64,2 millioner kroner er udarbejdet for at give byrådets økonomiudvalg mulighed for at håndtere kommunens økonomi. På nuværende tidspunkt vil kommunens disponible kassebeholdning været brugt op i 2020.

En lukning af Ehlers Samlingen kan fra 2020 spare 750.000 kroner. Der er en nyansat leder og tre fleksjobbere, der i givet fald skal fyres.

En lukning af Slesvigske Vognsamling kan fra 2021 spare 900.000 kroner. Her er ansat en leder, to i fleksjob samt et antal timelønnede.

Bestyrtelse og sorg: Internationale forskere protesterer mod lukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce