Bestyrelse: Sangakademi står til at miste sin ledelse

Det omfattende korarbejde i Haderslev vil lide under en besparelse på 80.000 kroner, fordi Hadersle Sangakademi så reelt vil stå uden ledelse. Den advarsel kommer fra bestyrelsen. Arkivfoto: Jacob Schultz

Bestyrelse: Sangakademi står til at miste sin ledelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Et enormt forlis, kalder bestyrelsen bag Haderslev Sangakademi forslaget om en besparelse på 80.000 kroner.

HADERSLEV: "Et enormt forlis af den last, som skibet Haderslev Sangakademi sejler med netop nu."

Det ordvalg bruger bestyrelsen i sangakademiet om en foreslået besparelse på 80.000 kroner. Beløbet optræder i det omfattende handlekatalog, forvaltningen har udarbejdet til byrådsmedlemmerne og som skal bringe kommunens økonomi på ret køl.

Misforståelse

Besparelsen hviler på en misforståelse, mener formanden Allan Ørslev.

De 80.000 kroner anvendes til regnskabsføring heddet det i handlekataloget, og derfor får en besparelse ingen konsekvenser. Men det er forkert, advarer bestyrelsen.

Sangakademiet bruger ikke 80.000 kroner på regnskabsføring. Pengene er honorar til den administrative leder, Edna Rasmussen, der er ansat 5,5 timer om ugen i jobbet.

Derfor vil besparelsen efterlade sangakademiet uden ledelse, og styringen vil overgå til musikskolen, hvilket bestyrelsen finder besynderligt og forkert.

Endelig undrer Allan Ørslev sig over, at handlekataloget udpeger et specifikt område, hvor der kan spares, fordi de 80.000 kroner er et driftstilskud, som kommunen giver efter en samarbejdsaftale. Derfor må det være bestyrelsens opgave at forvalte sangakademiets økonomi sammen med den daglige leder, mener han.

Sangakademiet har fire samarbejdsaftaler med domsognet, UC Syd, Haderslev Kommune samt Haderslev Musikskole. De er grobund for blandt andet arbejdet med lokalkor, kirkekor, talentudvikling, "Haderslev synger" og et udviklingsprojekt for folkeskolens musiklærere kaldet EMU.

Bestyrelse: Sangakademi står til at miste sin ledelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce