Arkil-brødre: Derfor ønsker vi at forlade Børsen

Det er brødrene Jesper Arkil og Jens Skjøt-Arkil, der ønsker et forlade børsen. Foto: Robert Attermann/RED STAR PHOTO

Arkil-brødre: Derfor ønsker vi at forlade Børsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det børsnoterede sønderjyske selskab, Arkil Holding A/S, skal helt tilbage på hænderne hos tredje generation i Arkil-familien, hos brødrene Jesper Arkil og Jens Skjøt-Arkil. De har for nyligt har lagt et købstilbud på samtlige udestående B-aktier. Tilbagekøbet kræver dog, at mindst 90 procent af aktierne købes tilbage i processen.

Hammelev: I 1978 kunne entreprenør-virksomheden Ove Arkil A/S nøjes med at lave få siders afrapportering til Børsen og aktionærerne fire gange om året. I dag leverer selskabet alene i årsregnskabet hundredvis af sider. Mængden af regler og krav til børsnoterede selskaber er siden Arkils første børsnotering i 1978 steget så meget, at det næsten dagligt tager væsentlige administrative og ledelsesmæssige ressourcer i hovedkvarteret ved Hammelev uden for Haderslev.

Nu er tiden moden til at hoppe af Børsen igen, lyder ambitionen.

- Børsreglerne er meget rigide, og ind i mellem vanskelige at håndtere i praksis, eksempelvis når det gælder viden om forretningens drift hos vores egne medarbejdere. Vi kan altså have situationer, hvor vores egen medarbejder må læse om vigtige beslutninger i nyhedsstrømmen, før vi har fortalt dem om det. Det strider lidt mod vores ledelsesværdier i virksomheden, forklarer administrerende direktør, Jesper Arkil.

I virkeligheden er "ånden" i Arkil A/S ikke særlig egnet til Børsen. For Arkil er vækst ikke den eneste mission.

- Aktionærer har en berettiget forventing om fortsatte vækstambitioner i et selskab, når de køber en aktie. Men Arkil er ikke sat i verden med et strengt fokus på vækst her og nu. Vi er her for at drive entreprenørvirksomhed, der tænker langsigtet. Også i forhold til vores kunder og samarbejdspartnere, så vækst er ikke et mål i sig selv for os, siger brødrene samstemmende.

Brødrene Jesper Arkil og Jens Skjøt-Arkil - tredje generation - mener dybest set ikke, at Børsen er godt indrettet til små- og mellemstore virksomheder. I virkeligheden følger Børsen internationale standarder, som er rettet mod langt større virksomheder.

Jesper og Jens Arkil leder i dag ét af landet stsørste entreprenørselskaber. Fra væggen ser Ove og Niels Arkil efterkommerne over skuldrene.  Foto: Robert Attermann/RED STAR PHOTO
Jesper og Jens Arkil leder i dag ét af landet stsørste entreprenørselskaber. Fra væggen ser Ove og Niels Arkil efterkommerne over skuldrene. Foto: Robert Attermann/RED STAR PHOTO

Tilbagekøb inden 27. maj

Vi sidder i mødelokalet, hvor forfædrene, Ove og Niels Arkil, ser ned på os fra væggen. Det var én af Ove Arkils sidste beslutninger, før han døde, at Arkil skulle børsnoteres.

Årsagen var dels, at håndtere arvesituationen efter grundlæggerens død, hvor det var vigtigt at have en korrekt værdiansættelse af selskabet, og dels en mulighed for at skaffe yderligere kapital til indkøb af maskiner, så firmaet blandt andet kunne byde på opgaven med etableringen af den store gasledning ned gennem Jylland først i 1980'erne.

Siden har Arkil været på Børsen, imens familien, og sidenhen Jesper Arkil og Jens Skjøt-Arkil, ejede aktier svarende til godt 60 procent af stemmerne. En del af aktierne er såkaldte A-aktier. Brødrene har derfor også i dag den bestemmende indflydelse, men samtidig forpligtelserne over for Børsen, som man naturligvis skal følge til punkt og prikke, hvilket altså kræver stadigt stigende ressourcer og fokus.

- Der har i forskellige EU-lande gennem årene også været luftet tanker om at afskaffe stemmeretsforskelle i A- og B-aktier. Det er ikke blevet til noget, af den grund, at det ville være ødelæggende for de mange børsnoterede familievirksomheder i Europa. Hvis man virkelig gjorde det, ville det de facto være en ekspropriering af virksomheden, siger Jesper Arkil. Men den slags overvejelser er selvfølgelig med til at sætte tanker i gang hos os, siger han.

En af fordelene ved børsnoteringen var muligheden for en gradvis professionalisering af bestyrelsen. En skarp og konkret sparring med dygtige og professionelle bestyrelsesmedlemmer har ifølge brødrene haft stor betydning for de beslutninger, som er taget, og har medvirket til firmaet udvikling igennem alle årene. I 1978 var der ca. 350 ansatte og virksomheden omsatte for 105 mio. kr. Da Jesper Arkil overtog roret i 2007 var der lidt over 1300 ansatte, og virksomheden omsatte for a. 2.000 mio. kr. Seneste regnskabsår viser at der er lige knap 2.000 ansatte som omsætter 3.300 mio. kr. Men der har også været kriser undervejs, og her har kombinationen af en professionel bestyrelse og et langsigtet familieejerskab vist sin styrke.

I dag er Arkil en af landets største entreprenørvirksomheder.

Alligevel aktien er en af de mindst handlede aktier på Børsen, og der har på trods af udviklingen de seneste år ikke ændret sig. Det er en af grundende til at Børsen ikke er det rette sted for Arkil. Og det fik Arkil-familien 1. maj bestyrelsens opbakning i, da de, via en ekstern uvildig vurdering, har fået bekræftet at der tilbydes en god pris, og derfor anbefaler de aktionærerne at tage imod tilbuddet.

- Vi har i mange år haft overvejelser om, at vi skulle ud af Børsen igen. Og nu er renten lav og vi har kunnet skabe økonomisk grundlag til at købe aktierne tilbage fra de cirka 1.300 aktionærer, der helt sikkert også tæller mange syd- og sønderjyder. Men hele øvelsen kræver, at vi lykkes med at købe så mange tilbage, at vi når 90 procent, forklarer Jens Skjøt-Arkil.

Frem til 27. maj, som er fristen for salg af Arkil-aktier tilbyder Arkil derfor en pris på 1.550 kroner per aktie, hvilket er en kurs, der var næsten 40 procent over dagskursen på tilbudsdagen, og højere end den højeste kurs nogensinde.

- I hvert fald har vores største aktionær på forhånd accepteret købstilbuddet. Formentlig tænker de, at der kommer aldrig en bedre kurs, end den vi tilbyder at købe for nu, siger Jesper Arkil.

Breve til aktionærer

Der er sendt breve om tilbuddet ud til alle aktionærer, men både Jesper og Jens Skjøt-Arkil er lidt bekymrede for, at mange ikke opdager, at man faktisk skal gøre noget aktivt for at udnytte tilbuddet.

- Der er mange, der kun ejer få aktier. I virkeligheden kan vi ende i en situation, hvor vi ikke kan købe aktierne, inklusive alle de aktier, som allerede har accepteret tilbuddet, fordi mange ikke reagerer på det brev og det tilbud, vi har sendt. Måske vidste de ikke engang selv, at de var ejer af en Arkil-aktie, fordi de har arvet den, lyder nogle af bekymringerne fra Jens Skjøt-Arkil.

Han forklarer, at ejer man en aktie i Arkil og vil acceptere købstilbuddet, så skal man henvende sig i det pengeinstitut, hvor man har sine aktier i depot, og så klarer banken resten.

Sydbank gør regnebrættet op den 27. maj. Herefter, hvis brødrene vurderer, at de ikke vil kunne nå de 90 procent, kan de beslutte at afstå fra købstilbuddet, og så bortfalder muligheden. Så tingene haster lidt.

- Reelt ved vi intet før Sydbank har talt op. Det er næsten som til et valg, siger Jesper Arkil med et smil.

Arkil-brødre: Derfor ønsker vi at forlade Børsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce