Amerikansk flybase opfordrer til at fjerne beboere nær Skrydstrup

F35-kampflyene larmer fire gange så meget som F16-flyene. Derfor opfordrer en ekspert fra flybasen i USA til, at man flytter folk i området omkring Flyvestation Skrydstrup væk. Foto: Matthew Freeman/Scanpix

Amerikansk flybase opfordrer til at fjerne beboere nær Skrydstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På en flybase i Utah i USA er erfaringen, at man skal fjerne beboerne omkring flybasen i Skrydstrup, hvis ikke F35-flyene skal genere for meget.

Skrydstrup: På Hill Airforce Base i Utah i USA er man vant til F-35 kampflyet. Derfor er opfordringen til flyvebasen i Skrydstrup, hvor Forsvarsministeriet er i gang med at beregne, hvor meget de 27 nye kampfly støjer, også klar fra miljøekspert på basen: Fjern beboerne fra området. Det skriver DR.dk.

- Reducér antallet af folk, som er tæt på basen så meget som muligt, for det beskytter basen, og det beskytter folk omkring den, siger miljøeksperten på Hill Airforce Base, Krista Hoffart, til DR.dk.

Derfor sørger myndighederne i Utah også for at opkøbe ejendomme, der ligger tæt på basen.

Larmer fire gange så meget

Grunden er ganske simpel. De nye F35-kampfly larmer markant mere end de F16-fly, de skal erstatte. I USA har flyvevåbnet pligt til at offentliggøre støjniveauet fra dets baser. Målingerne viser, at F35'erne i gennemsnit larmer mere end 16 decibel mere end F16. På jorden kan den forskel opleves som op til fire gange højere.

-Korrekt. Det handler om, hvordan flyet bliver opereret. Om det er på fuldt kraft. Og der er et spørgsmål om skydækket, som i Danmark, og hvordan lyden rammer skyerne: Det kan larme fire gange mere, siger miljøekspert Krista Hoffart til DR.dk.

Christopher Ebert fra det amerikanske luftvåbens 388. Fighter Wing Operations Group flyver F35-kampflyet, så han ved også, at flyet larmer mere end F16-flyet, fordi den har en større motor.

- Den ligner F16-motoren, den har almindelig kraft, og så har den efterbrænder, som giver mere kraft og larmer mere. Men den er større, fordi flyet er større, siger Christopher Ebert til DR.dk.

En anden lyd

F35-kampflyene har også en anden lyd end de gamle F16-fly.

- En F16 har en mere diskantagtig lyd i forhold til F35, som har mere bas og er mere buldrende. Så vi opfatter dem forskelligt. Som på et piano, hvor en F16 ville være de lyse tangenter, højere og kortere - mens en F35 er de dybe toner, som vibrerer anderledes, og du føler dem. Så forskellen på, hvordan vi hører en F16 og en F35, er forskellen på en diskant og en bas lyd, siger Krista Hoffart til DR.dk.

Amerikansk flybase opfordrer til at fjerne beboere nær Skrydstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce