99-årig veteran deltager i mindehøjtideligheden 77 år efter besættelsen

Vagn Jepsen (nummer to fra venstre) i forbindelsen med at skuespillerne fra filmen "9. april" mødtes med veteranerne på Haderslev Kaserne i 2014. De tre andre veteraner Svend Aage Sørensen, Anders Justesen og Kai Bosack er alle faldet fra inden for de sidste to år. Arkivfoto: Poul F. Skøtt

99-årig veteran deltager i mindehøjtideligheden 77 år efter besættelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En enkelt, måske to veteraner, vil mindes Danmarks Besættelse 9. april

HADERSLEV: Den årlige mindebegivenhed for besættelsen 9. april 1940 begynder igen i år på Haderslev Kaserne. Garnisonen markerer besættelsen med flaghejsning klokken 9 på søndag. Her vil garnisonskommandant oberst Peer Sander Rouff holde en tale og lægge en krans.

Ind til videre har i hvert fald én veteran fra kampene 9. april i Haderslev meldt sin ankomst. Det er 99-årige Vagn Jepsen fra Jels.  

 

Besættelsen mindes igen i år på blandt andet Hertug Hans Kirke, hvor billedet er fra 9. april sidste år. Foto: Ludvig Dittmann
Besættelsen mindes igen i år på blandt andet Hertug Hans Kirke, hvor billedet er fra 9. april sidste år. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann

Få veteraner tilbage

Haderslevs mange veteraner var inspiration for den danske spillefilm "9. april". Flere af veteranerne fik det sidste ord i slutningen af filmen, som de også deltog i premieren på "9. april" i marts 2015.

De æres også ved at 2. Verdenskrig danner grundlag for Haderslev Garnisons værnepligtige, hvor hvert hold nu opkaldes efter soldater, som har udført heltemodige gerninger under krigen.

Veteraner fra 2. Verdenskrig, som deltog i kampene den 9. april 1940 i og omkring Haderslev, har siden 1987 mindet de soldaterkammerater, som de mistede på besættelsesdagen.

De mødtes på Haderslev Kaserne, og de følgerne år deltog flere og flere. Og fra starten af 1990'erne blev mindehøjtideligheden en officiel begivenhed, hvor der blev etableret et veteranudvalg.

Fra starten af '90 deltog mere end 150 veteraner. Af naturlige årsager, er deltagerantallet faldet, så der i de senere år kun har været en håndfuld veteraner tilbage, som har kunnet deltage på dagen.

Program for resten af dagen

Efter flaget er gået på halv på kasernen fortsætter deltagerne ned i byen:

1030: March til Hertug Hans kirke.

1100: Mindetale samt kranselægning ved Mindesmærket for 9. april efterfulgt af mindeandagt ved domprovst Torben Hjul Andersen i Hertug Hans Kirke.

1135: March retur til Haderslev Kaserne.

1200: To minutters stilhed til ære for de faldne.

1202: Flaget hejses på hel stang.

1215: Minde sammenkomst for veteraner og inviterede gæster i Parolesalen.

Mindehøjtideligheden er et samarbejde mellem Haderslev Garnison, Fighter Wing Skrydstrup, soldaterforeningerne, veteraner og Haderslev Kommune.

99-årig veteran deltager i mindehøjtideligheden 77 år efter besættelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce