Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

70 kubikmeter gylle løb ud i bæk ved Haderslev: Et hændeligt uheld hos svineavler

Folkene fra Brand og Redning var sikre på, at der var tale om gylleforurening, da de havde set bækken.
Foto: Jacob Schultz

70 kubikmeter gylle løb ud i bæk ved Haderslev: Et hændeligt uheld hos svineavler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

UDSLIP: Det lykkedes Haderslev Kommunes miljøvagt at finde frem til det gylleudslip, der ved middagstid onsdag forurenede den lille Lunding Bæk i Starup ved Haderslev.

Forureningen kom fra et svinebrug helt oppe ved Lunding Bæks start.

Her var en landmand i gang med at pumpe gylle fra en tank til et gyllelager, da pumpeslangen røg af og cirka 70.000 liter gylle fossede ud på en mark og derfra videre ud i Lunding Bæk.

- Jeg skønner, at der er tale om et hændeligt uheld. Men det er meget ærgerligt. Det er det fjerde større gylleudslip, vi har i løbet af meget få måneder, siger miljøvagt Kim Hansen fra Haderslev Kommune til jv.dk.

Lunding Bæk er rørlagt under den mark, som gyllen løb ud på. For at forhindre gyllen i at løbe videre ud, er der sat en prop i vandløbsrøret, og beredskabet gik i gang med at suge gyllevandet op.

En slamsluger var desuden nu i gang med at suge de mange liter gylle op, der stadig lå på marken.

Kim Hansen kan ikke sige, hvor mange fisk, der er døde som følge af gylleudslippet.
Lunding Bæk er det næst ringeste vandløb i kommunen