!DOCTYPE html> 3500 unge spiller på 11 scener i Haderslev by | Haderslev | jv.dk

3500 unge spiller på 11 scener i Haderslev by

Arrangørerne er begyndt at gøre opmærksom på det store arrangement lørdag den 25. maj. Foto: Michael Mogensen

3500 unge spiller på 11 scener i Haderslev by

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk-tysk musikskoledag kommer for første gang til Haderslev.

HADERSLEV: Haderslev skal være vært for en stor dansk-tysk musikskoledag, der bringer 3500 musikglade børn og unge til byen.

De mange unge musikere er her lørdag den 25. maj og kommer fra syv sønderjyske og nordtyske kommuners musikskoler. I løbet af dagen kommer eleverne til at spille på 11 scener rundt om i byen.

Her spiller eleverne
Den gamle Latinskole, festsalen

Harmonien

Stormklokken

Tribunen, Haderslev Centrum

Gravene

Nørregade

Sangstationen, Domkirkepladsen

Den gamle Latinskole

Domkirken

Torvet

Hertug Hans Kirke

Øjnene op

Dansk-tysk musikskoledag er et grænseoverskridende samarbejde mellem Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg samt Flensborg, Slesvig og Husum.

Arrangementet går på skift, og sidste år fik musikskoleleder Jesper Ry, Haderslev, stafetten overleveret i Husum. Det bliver dermed første gang, at Haderslev er vært for musikskoledagen.

- Jeg håber, at en dag med fokus på musikken, hvor mange børn og unge optræder, kan få folks øjne op for, hvad vi som musikskole kan og står for, siger Jesper Ry.

Et par hundrede elever fra den lokale musikskole medvirker i dagen, der strækker sig fra klokken 10 til 17. Der vil være let tilgængelig mad til de mange musikere og deres lærere, da byens restauranter denne lørdag sætter fokus på streetfood.

Haderslev Kommunes særlige musikklasser bliver præsenteret denne dag.

1300 børn spiller

Musikklasserne blev udviklet i 2017 af Jesper Ry og gjorde Haderslev til den første kommune i landet, hvor alle skolebørn kan spille på et instrument i skoletiden. Musikken er altså en del af det almindelige skema.

I øjeblikket er godt 1300 elever fordelt i 50 klasser i gang med at lære at spille et instrument. Det specielle ved konceptet er, at musiklæreren skal fokusere på en hel klasse ad gangen, og at alle spiller på det samme instrument.

Baggrunden for projekt musikklasser var, at Haderslev i lighed med andre kommuner oplevede en drastisk nedgang i interessen for musikundervisning, og derfor gik Jesper Ry i gang med en systematisk indsats.

Musikskoledagen finansieres af en aftale, der er en del af Kulturregion Sønderjylland-Schleswig, som snart udløber. Jesper Ry håber, at en ny kulturaftale vedtages, så det grænseoverskridende arrangement kan fortsætte.

3500 unge spiller på 11 scener i Haderslev by

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce