25-årig vågekone: - Ingen skal dø alene

At være frivillig i vågetjenesten er en meget ensomt frivilligt job, og det kræver en stærk psyke at være i det. Som leder af tjenesten gør Asha Gregersen meget ud af, at der jævnligt er vågemøder, hvor de frivillige mødes og snakker om de forskellige forløb, der har været. Foto: Dorthe Rasmussen

25-årig vågekone: - Ingen skal dø alene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Asha Gregersen fra Haderslev leder i dag Røde Kors' Vågetjeneste i Haderslev. Hun mener, at vi taler alt for lidt om døden.

HADERSLEV. Asha Gregersen fra Haderslev er ikke som de fleste andre unge.

I en alder af 25 år har hun allerede fire års erfaring som vågekone.

Hun har en meget stærk bevidsthed om, at vi alle har en udløbsdato, vi ikke kender på forhånd.

Som hun siger:

- Døden er en del af livet og vores hverdag. Den minder os om, at vi skal være glade for livet.

Som 21-årig besluttede hun at melde sig som frivillig på Hospice Sønderjylland.

På det tidspunkt havde Asha, som er adopteret fra Indien, aldrig før set en død person.

Men ønsket om at hjælpe døende mennesker i den sidste stund var meget stærkt.

- Jeg synes bare, at det er enormt vigtigt at der er nogle for de mennesker, der ligger og skal dø. Det er min hjertesag, at ingen skal dø alene, siger Asha Gregersen.

Èn dag så hun i avisen, at Røde Kors Haderslev søgte vågekoner.

- Jeg synes, at det lød spændende, så jeg slog til, fortæller Asha, som de seneste to år har været leder af den lokale vågetjeneste. Vågetjenesten har et tæt samarbejde med kommunens sundheds-personale.

Der er i øjeblikket 11 lokale vågekoner, der skiftes til at rykke ud, når der bliver ringet - det er både fra plejehjem, hospitaler og i private hjem.

Nogle døende er helt alene, i andre tilfælde trænger de pårørende til lidt aflastning.

- Vi er der både for de døende og de pårørende, for det kan være rigtigt hårdt, både før, under og efter dødsprocessen, konstaterer Asha Gregersen.

I vores kultur er der ikke så meget snak om døden.

Det er ærgerligt, for de tanker, vi allesammen gør os om døden, er vigtige at dele med andre, konstaterer Asha.

- Jeg synes, at det er vigtigt at få sat ord på det i en tidlig alder, for lige pludselig kan det være for sent. Døden kommer altid uventet, jeg tror ikke, man kan forberede sig på døden, men man kan snakke om den og hjælpe hinanden til en bedre forståelse og accept, siger Asha.

Som de fleste andre har hun også en nysgerrighed på, hvad der sker efter døden.

Hun har accepteret, at hun engang selv skal dø.

- Jeg er mere rolig med døden, men jeg tror aldrig, at man bliver 100 procent afklaret, fortæller Asha.

Når hun våger er det vigtigste at hjælpe den døende til at føle sig tryg i situationen.

- Det at turde være der for et andet menneske, når det er allermest hårdt, giver meget menig. Døden er det mest sårbare, man kommer ud for som menneske. Det er et kæmpe privilegium at være der for en døende, synes Asha.

For nogle er det nok, at der er et andet menneske tilstede i rummet.

- Andre har brug for, at vi bare sidder og holder i hånden og synger, men nogle vil også snakke, fortæller Asha.

Det kræver stor omstillingsparathed at være vågekone, for der kan ske så meget på få sekunder, konstaterer Asha.

Nogle dør stille og fredfyldt, mens andre er i en lang dødskamp, inden de endelig giver slip.

I de fire år, der er gået, siden Asha blev vågekone, er to af hendes bedsteforældre gået bort.

- Begge gange skete det meget fredfyldt og stille og roligt, men langtfra alle er heldige at opleve det. Det kan være meget voldsomt, konstaterer Asha Gregersen.

Hun står gerne op om natten for at skulle ud og våge.

- Det er ikke hårdt, for du har en opgave, og den er at være tilstede. Det giver bare så meget mere mening at være derude og våge ved en døende, siger Asha.

Hun får nogle gange kommentarer, fordi hun er så ung. Folk bliver overraskede over, at så ung en kvinde er vågekone.

Også når hun er sammen med jævnaldrende, og de spørger, hvad hun laver i sin fritid.

- Folk er sådan lidt: - Vildt nok, de kan ikke forstå, at en kvinde på min alder kan gå ind i det med døden og være så afklaret med det. De synes, at det er sejt, fortæller Asha.

Asha Gregersen
Asha Gregersen, 25 år, født i Indien og opvokset i Haderslev.Læser til pædagog i Aabenraa.

Udover det frivillige arbejde som vågekone og leder af vågetjenesten i Røde Kors Haderslev har hun to fritidsjob.

Hun er tjenervikar og kører som afløser i den kommunale hjemmepleje.

Hun bor i byen sammen med sin kæreste Kenneth Hansen.
Asha Gregersen smiler meget. Det kan hun slet ikke lade være med, for hun er en livsglad pige.  Foto: Dorthe Rasmussen
Asha Gregersen smiler meget. Det kan hun slet ikke lade være med, for hun er en livsglad pige. Foto: Dorthe Rasmussen

Vågetjenesten i Haderslev mangler frivillige
Vågetjenesten i Haderslev består i øjeblikket af 11 vågekoner. I travle perioder er antallet i dag for lille til, at tjenesten 100 procent kan imødekomme behovet for støtte og aflastning, og det sker, at man må sige nej til nye vågeopgaver.

Derfor søger tjenesten flere frivillige, og man vil også rigtig gerne have mænd.

Interesserede kan skrive til Haderslev.vaagetjenesten@rodekors.dk eller ringe tlf. 22387751. Alle ansøgere vil komme til en samtale, og bliver man vurderet egnet til at være vågekone/mand, kommer man på et kursus, der skal klæde én på til opgaverne.

Arbejdet som vågekone er frivilligt og ulønnet.
Når Asha møder jævnaldrende, der ikke ved, hvad hun laver i sin fritid, bliver de altid overraskede, og mange siger: Nej, hvor sejt! Foto: Dorthe Rasmussen
Når Asha møder jævnaldrende, der ikke ved, hvad hun laver i sin fritid, bliver de altid overraskede, og mange siger: Nej, hvor sejt! Foto: Dorthe Rasmussen
Siden Asha blev vågekone har hun selv oplevet at miste to af sine kære.  I sengen ligger hendes døende morfar og ved siden af sidder hendes mor. Det er en  stille stund, hvor vi er der,  for at min morfar kunne få den bedste afslutning på et langt men godt liv omgivet af mennesker, der elsker ham. Jeg viser jer dette billede, for at fortælle, at nærværet og omsorgen for hinanden uden tvivl er et af de vigtigste priviligier,  vi som mennesker har. Vi skylder os selv og hinanden at være der og hjælpe så godt, vi nu kan.  Privatfoto
Siden Asha blev vågekone har hun selv oplevet at miste to af sine kære. I sengen ligger hendes døende morfar og ved siden af sidder hendes mor. Det er en stille stund, hvor vi er der, for at min morfar kunne få den bedste afslutning på et langt men godt liv omgivet af mennesker, der elsker ham. Jeg viser jer dette billede, for at fortælle, at nærværet og omsorgen for hinanden uden tvivl er et af de vigtigste priviligier, vi som mennesker har. Vi skylder os selv og hinanden at være der og hjælpe så godt, vi nu kan. Privatfoto

25-årig vågekone: - Ingen skal dø alene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce