- Med den rette indsats kan vi hjælpe flere børn

Børn med for eksempel lettere autisme kan godt få en god hverdag i den almindelige folkeskole, mener formanden for udvalget for børn- og familier.

- Med den rette indsats kan vi hjælpe flere børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En workshop i januar skal kaste lys over, hvorfor så mange elever henvises til specialtilbud. Børn- og familieformand mener, at et voksende antal børn med angst er en væsentlig årsag.

HADERSLEV: - Med den rette indsats kan vi hjælpe flere børn i almenområdet. Hvad den rette indsats er, ved jeg ikke nu. Det er en af de ting, workshoppen skal vise.

Det siger formanden for udvalget for børn og familier, Henrik Rønnow (S), efter at udvalget valgte af droppe lukningen af tiende årgang på Louiseskolen. Som et vedhæng til beslutningen enedes politikerne om at arrangere en workshop i januar.

Det er faktisk ret mange penge. Det er også derfor, vi er fortrøstningsfulde.
Henrik Rønnow (S)

- Ret mange penge

På workshoppen skal politikerne klædes bedre på til at finde ud af, hvordan flere børn kan hjælpes i almenafsnittet. Blandt andet mener Henrik Rønnow at børn med lettere autisme godt kan få en velfungerende hverdag i almenafsnittet.

Selv om tiende årgang ikke lukkes, vil det fulde beløb fra specialområdet til almenområdet på fire millioner i 2019 og syv millioner i 2020 blive overført.

- Når vi når tre-fire år frem, er vi derhenne, hvor vi alligevel ikke kender den kommunale økonomi, men oveni disse beløb er der så fem og ti millioner kroner, der kommer direkte fra budgettet. Det er faktisk ret mange penge. Det er også derfor, vi er fortrøstningsfulde, siger udvalgsformanden.

Skolevægring

Udvalget for børn- og familie vil også have et oplæg, der viser, hvad der er årsagen til, at flere børn ekskluderes fra den almindelige folkeskole:

- En af årsagerne er, at der en kraftig stigning i hele landet i antallet af børn med angst og dermed efterfølgende skolevægring, mener Henrik Rønnow.

Manøvren med at overføre midler fra specialområdet for at kunne understøtte udfordrede børn i almenafsnittet har baggrund i en voldsom stigning i udgifterne til specialtilbud. Her stikker Haderslev Kommune ud, idet udgifterne til specialskolerne fra 2014 foretog en voldsomt stigning samtidig med, at kurven faldt i det øvrige land.

I 2017 brugte Haderslev Kommune ifølge VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd - 9844 kroner til specialundervisning per seks til 16-årigt barn. I hele landet var udgiften på 7168 kroner, i Region Syddanmark 6295 kroner.

- Med den rette indsats kan vi hjælpe flere børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce