Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Sportschefen: Kunne jeg forbyde adgang til medier, ville jeg gøre det

Træningsdraget er skiftet ud med hvid skjorte og jakke. Morten Henriksen har siden 1. maj i år været DHF's sportschef. Han er selv overrasket over, at han fik jobbet. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Sportschefen: Kunne jeg forbyde adgang til medier, ville jeg gøre det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tidligere SønderjyskE-træner Morten Henriksen stortrives i sit nye job, men han har allerede nu fundet ud af, at der mange steder i systemet er plads til forbedringer.

Mange var overrasket, da træneren fra SønderjyskE fik jobbet som sportschef som efterfølger for legenden Ulrik Wilbek og efter sigende for næsen af Kasper Hvidt. Og helt ærligt, var du også selv lidt overrasket?

- Ingen havde vist gættet det. Ja, jeg var overrasket. Jeg blev også først rigtig tricket af det, da jeg havde været til den første samtale, og jeg kom videre. Jeg kunne godt se på stillingsbeskrivelse, at det lige passede til mig. 

Syv måneder i jobbet som sportschef og nu afsted til din første slutrunde i den funktion. Hvilken oplevelse har det været at være på farten med kvindelandsholdet indtil videre?

- Det er rigtig spændende for mig. Jeg vil gerne have, at vi er skarpe på allerypperste niveau. Jeg skal se, hvordan tingene foregår. Kun på den baggrund kan jeg sammen være med til at træffe de rigtige beslutninger. Og det er ekstra spændende, at det er kvindehåndbold, da jeg tidligere af gode grund mest har set herrehåndbold. 

Får man ikke fniller af at gå klods op af så mange kvinder 24 timer i døgnet?

- Jo, måske. Jeg er dog ikke ramt af det endnu. Spillerne på kvindelandsholdet er ekstrem søde, rare og overbærende. Nu er det her min første slutrunde, så jeg er nok også lidt tættere på, end jeg måske vil være fremadrettet. 

Hvad er egentlig din rolle under sådan en slutrunde?

- Al polemikken omkring maden var uforudset, men det er der kommet styr på. Der måtte jeg indover - og det gør jeg gerne. Det skal være i orden. Overordnet set er der to ting. Hvis jeg kan bidrage med at hjælpe på forskellige fronter, gør jeg selvfølgelig alt, hvad jeg kan. Vi skal ud at levere, så alt skal være i orden. Det kan være alt muligt. Jeg har eksempelvis også været ude at hjælpe med at handle ind. Jeg er ikke for fin til noget som helst. Og så er det at komme så tæt som muligt. Ser hvad der sker? Hvad gør de andre lande? Hvad gør vi? Det handler hele tiden om optimering. Vi vil gerne være lidt skarpere på vores strategier, så jeg sidder og notere en masse. Jeg tror, at der er nogle procenter at hente. 

Da Wilbek var sportschef sparrede han lystigt med eksempelvis Jan Pytlick til et mesterskab. Hvor meget taler du med landstræner Klavs Bruun Jørgensen om det sportslige?

- Minimalt. Det ønsker Klavs ikke. Han sparrer med Lars Jørgensen, og det går godt. Holdet skal ud at levere, og derfor skal jeg ikke blande mig, hvis det fungere bedre på en anden måde. Når vi så efterfølgende sætter os ned for at evaluere, kan jeg jo stille spørgsmål.

Det mandlige landshold vader i succes. Det gør kvinderne ikke længere, men hvorfor er det gået på den måde?

- Kvindehåndbolden har udviklet sig rigtig meget. Det er fantastisk at observere. Nu var Japan lige ved at slå Rusland, så der er mange flere lande om buddet i dag. Tidligere spillede Danmark også fantastisk, men dengang var der meget en kamp mellem Norge og os. Vi kan dog ikke komme udenom, at vi ikke har udviklet os lige så godt som Norge. Intet tyder på, at vi i fremtiden får en lige så stærk økonomi som dem, men der er andre områder, hvorpå vi kan flytte os. Eksempelvis samarbejdet mellem forbundet og klubberne. Det skal optimeres. Jo mere vi kan samarbejde, jo bedre. Jeg har en fornemmelse af, at der er lidt for meget "egen hønsegård" rundt omkring. Gør vi ikke noget, ender det lige som i Tyskland, hvor kvindehåndbolden intet fylder i dagligdagen, og det ønsker vi jo ikke. 

I Norge har de fået skabt en fantastisk vinderkultur hos deres kvindelandshold. Sådan en vinderkultur tales der også meget om at få skabt herhjemme. I den forbindelse har jeg undret mig over, at landstræneren ved denne slutrunde har sagt, at en 1/8-finale er acceptabelt. Og så er der klaget over et stramt kampprogram, maden og skadede profiler. Er det ikke mere taberkultur og dårlige undskyldninger end vinderkultur? 

- Det er slet ikke sådan, at jeg opfatter situationen i landsholdslejren. Der er en fantastisk ærgerrighed. Vi går kun efter at blive nummer et, og derfor arbejder vi alle sammen på at skabe så gode betingelser som muligt for at få succes. Ærgerrigheden og fokusset er præcis, hvor det skal være. Nogle gange er det næsten for meget, og så har jeg faktisk mest lyst til at sige: Hej, piger. Prøv lige at tage det roligt. De er så seriøse, og de arbejder så hårdt. Så nej, den køber jeg ikke. Det handler også om, at visse medier skal have en pokkers masser kliks på nettet og udfylde en masse sendetid. Så hvis jeg kunne forbyde adgang til medier, ville jeg gerne gøre det. Min bedste anbefaling til alle omkring det hold ville være, at de skulle lukke ned for medierne, når de kom til et mesterskab. I Danmark har vi den kritiske tilgang, og man må i hvert fald sige, at janteloven lever. Vi finder hullerne i osten i stedet for selve osten. 

Du stod selv på sidelinjen i mange år. Savner du ind i mellem adrenalinens pumpen?

- Jeg kan love dig, at adrenalinen pumper, når Danmark spiller. Det er værre at sidde og se på. Nu er man så langt væk, og man vil så gerne. Jeg savner det der med at være med til at flytte noget med en spiller og et hold. Det skal jeg gerne indrømme. Jeg savner rusen. Sport er jo sort eller hvidt. Hvilke sejre skal jeg fejre i mit nuværende job? Det kan jeg godt savne. 

Skal du tilbage at være træner en dag, eller ser du dig selv i stillingen som DHF's sportschef i mange år frem i tiden?

- Jeg har ikke en karriereplan inde i hovedet. Jeg skal helst sidde i det her job i et godt stykke tid, ellers synes jeg, at det er uansvarligt overfor DHF. Det tager jo tid for alvor at flytte noget. Om det bliver 5, 10 eller 15 år ved jeg ikke, men jeg befinder mig rigtig godt. Jeg vil gøre en forskel. 

Og så lige spørgsmålet til 100.000 kroner. Hvor langt kommer de danske kvinder ved den igangværende slutrunde?

- Det bliver spændende, hvem vi får i 1/8-finalen. Og får vi så Norge i en kvartfinale. Vi må se. Det bliver super spændende, og det var da vist i øvrigt et lidt kedeligt svar.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark