Spellerberg om manglende KIF-penge: Det er uanstændigt

Bo Spellerberg jubler ikke ligefrem over, at KIF ikke kan betale ham sit tilgodehavende. Arkivfoto: Claus Fisker, Scanpix

Spellerberg om manglende KIF-penge: Det er uanstændigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bo Spellerberg var KIF's store stjerne gennem 16 år. Nu har han og tre andre tidligere KIF'ere rejst økonomisk krav, der kan vælte KIF.

HÅNDBOLD: Nede i Schweiz sidder den tidligere KIF-stjerne, Bo Spellerberg, og håber, at klubben inden mandag finder de penge, han og andre tidligere KIF'ere har til gode. På vegne af Spellerberg, Lars Jørgensen, Marcus Cleverly og fysisk træner Thor Mørk, har Håndbold Spiller Foreningen rejst et krav, der hiver KIF i Skifteretten.

- Jeg har ikke nogen forventninger. Jeg håber, de løser det. Ellers håber jeg, de går konkurs, siger Bo Spellerberg.

Kan man finde en løsning inden mandag?

- Det kan man godt, hvis man vil betale, hvad man skylder, siger han.

Spellerberg vil ikke sætte beløbstørrelse på sit krav, men han pointerer, at han ved tidligere lejligheder har afstået tilgodehavender.

- Jeg har haft mange penge til gode gennem mange år, men det er ikke det, jeg snakker om lige nu. Det er min løn for sidste sæson, siger han og fastslår, at det langt fra er løn for hele sæsonen.

- I og med at der kom nye folk ind og overtog (ny KIF-ledelse, red.), gik jeg med til at afstå et sekscifret beløb. Det er sekscifret i den lave ende. Så skulle jeg have resten af mit tilgodehavende, og det er ikke sket, siger han.

Urimelig forskelsbehandling

Spellerberg mener, det er urimeligt, at han ikke har fået sine penge, eftersom andre spillere fra sidste sæson har fået deres.

- Alle andre fra sidste sæson har fået, så der er åbenbart forskel på folk. Jeg er åbenbart den eneste, der ikke skal have mit tilgodehavende. Man vælger ikke at give mig. Mig, der måske har hjulpet klubben allermest, og her mener jeg ikke inde på banen. Jeg synes, det er uanstændigt, siger han.

Spellerberg håber, at der findes en løsning, inden KIF og Håndbold Spiller Foreningen på mandag skal mødes i Skifteretten, hvor manglende betaling betyder KIF-konkurs.

- Så skal der være nogen, der har lyst til at betale. Eventuelt af egen lomme. Jeg håber mest af alt, at det løser sig. Det håber jeg for klubben, for tilhængernes og for byens skyld. De har givet mig meget, understreger Spellerberg.

- Jeg har faktisk stor tiltro til de folk, der arbejder med det. Jeg ved, de har knoklet, og at de stadig gør det.

Bo Spellerberg skiftede i sommer til Otmar St. Gallen i Schweiz, hvor han er spillende træner.

Spellerberg om manglende KIF-penge: Det er uanstændigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce