Spellerberg efter forlig: Ikke rimeligt at nøjes

Bo Spellerberg udtrykker respekt for den nye KIF-ledelse, selv om han ikke mener, det er rimeligt, at han og andre skal nøjes med en del af deres tilgodehavende. Foto: Ole Nielsen

Spellerberg efter forlig: Ikke rimeligt at nøjes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bo Spellerberg mener ikke, det er rimeligt at skulle nøjes med en del af et tilgodehavende, men han udtrykker respekt for den nye KIF-ledelse.

HÅNDBOLD: Bo Spellerberg var ikke udelukkende tilfreds med udfaldet af sagen, da han selv, Lars Jørgensen, Marcus Cleverly og Thor Mørk via Håndbold Spiller Foreningen fredag indgik forlig med KIF.

Et forlig, der betyder, at de tidligere KIF-ansatte ikke får deres fulde tilgodehavende, men samtidig afværger en KIF-konkurs.

- Jeg har det ok med at nøjes med forlig. Jeg vil naturligvis gerne hjælpe - igen, skriver han i en korrespondance med JydskeVestkysten.

- Jeg synes ikke, det er rimeligt at skulle nøjes, men sådan har det udviklet sig, konstaterer han.

Mener du, at den nye ledelse har spillet med åbne kort i sagen?

- Jeg ved af gode grunde ikke, om de spiller med åbne kort, men jeg har stor respekt for dem og den indsats, de yder. De er gået ind i projektet med de bedste intentioner og har været gode, trofaste støtter gennem hele min tid i Kolding, understreger Spellerberg.

En uge uden ændring

Konkursbegæringen blev indgivet sidste fredag, og der har ikke som sådan kommet noget fra nogen af parterne, der har ændret standpunkter eller krav siden da.

- Intet har ændret sig siden sidste fredag. Vi tilbød det samme dér, lyder det fra Bo Spellerberg.

KIF spillede fredag aften 26-26 hjemme mod Skanderborg i sæson nummer et efter 16 sæsoner med Spellerberg.

39-årige Bo Spellerberg forlod KIF i sommer og er spillende træner for Otmar St. Gallen i Schweiz.

Spellerberg efter forlig: Ikke rimeligt at nøjes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce