Opbrud i Kolding: Lasse Boesen stopper i KIF

Lasse Boesen stopper i KIF. Foto: Ole Nielsen

Opbrud i Kolding: Lasse Boesen stopper i KIF

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KIF som ren Kolding-klub bliver uden en af de mest markante KIF-profiler. Den tidligere topspiller og nuværende assistenttræner og sportschef, Lasse Boesen, stopper i håndboldligaklubben.

KOLDING: KIF som ren Kolding-klub bliver uden endnu en af de mest markante KIF-profiler.

Først var det direktøren gennem mere end 30 år, Jens Boesen, der forlod klubben, og nu mister den professionelle gren af KIF endnu et familiemedlem.

Den tidligere topspiller og nuværende assistenttræner og sportschef, Lasse Boesen, stopper i håndboldligaklubben. Bortset fra udenlandskarrieren i Spanien og Tyskland har Lasse Boesen altid været en del af KIF - klubben som nærmest er et ekstra medlem af familien Boesen.

- Vi havde regnet med at kunne lukrere på Lasse Boesen's store erfaring og faglighed, men på den anden side, så forstår jeg godt Lasses valg, siger Anders Jensen, næstformand i KIF Kolding Håndbold, i en pressemeddelelse.

Da KIF for mindre end to uger siden bekræftede, at klubben efter seks års parløb med København atter bliver en ren Kolding-klub, ønskede Lasse Boesen ikke at diskutere sig egen fremtid. Han skulle først kende klubbens nye konstruktion og snakke tingene igennem med sine nærmeste. Det er sket nu.

- KIF håndbold har altid været som familie for mig, og jeg har altid prioriteret KIF frem for næsten alt. Jeg er glad og stolt over, at nye kræfter ser muligheder i platformen omkring KIF Håndbold Elite og er klar med energi og fornyede ressourcer til fremtiden, siger Lasse Boesen.

Klubbens nyeste bestyrelsesformand, Brian Stein, havde kun rosende ord om den livslange KIF'er, da JV spurgte til planerne den 1. juni.

- Alle har dyb respekt for, at Lasse er en af de bedste klubfolk, der findes, og hans netværk er fantastisk. Jeg tror ikke, der er nogen overhovedet, der siger, at Lasse ikke skal være med i KIF. Det får du mig ikke til at sige, sagde bestyrelsesformanden.

- Han er et kæmpe aktiv for klubben, og vi har dyb respekt. Der er ikke noget, der indikerer, at han ikke skal være med fremadrettet, sagde Brian Stein.

Det skulle Lasse Boesen ikke. Klubben er nu på jagt efter en ny assistenttræner til Lars Frederiksen.

Fakta
KIF-historier på jv.dkDu kan læse KIF-træner Lars Frederiksens reaktion på jv.dk/sport.

Her kan du også læse Lasse Boesens eget facebook-opslag om afskeden og se et stort billedhjul med glimt fra hans mange år i KIF-trøjen.

Det har ikke været muligt at træffe Lasse Boesen for et interview.

Opbrud i Kolding: Lasse Boesen stopper i KIF

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce