Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Landin forlader KIF til sommer

Skanderborg Håndbold møder KIF Kolding i håndboldligaen lørdag d. 10. december 2016. Magnus Landin, KIF Kolding København (17), Kristoffer Laursen, Skanderborg Håndbold (1). (Foto: Axel Schütt/Scanpix 2016)

Landin forlader KIF til sommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter en årrække som profil hos KIF Kolding København Magnus Landin farvel til klubben efter denne sæson. Det skriver KIF Kolding København på deres hjemmeside.

Når KIF-mandskabet løber på banen til næste sæson bliver det uden fløjspiller Magnus Landin, der forlader klubben til sommer, hvor han har kontraktudløb. Det oplyser KIF Kolding København på klubbens hjemmeside.

- Personligt har det været et godt år, jeg kom med til VM, og føler selv, at jeg spillede en fornuftig slutrunde. Nu har jeg været i KIF i snart fire år, og er glad for min tid i klubben, og den rejse jeg har været en del af. Jeg har lært meget, spillet sammen med store profiler i dansk håndbold, og det har været med til at forme mig som den spiller, jeg er i dag. Det føles naturligt for mig at tage det næste skridt i min karriere, når min kontrakt udløber til sommer, og jeg ser frem til flere store oplevelser i min kommende klub, men først er der naturligvis fuldt fokus på KIF resten af sæsonen, lyder det fra den snart forhenværende KIF-fløj, Magnus Landin.

Venstrefløjen kom til KIF Kolding København tilbage i 2014, og allerede året efter debuterede han på det danske landshold.

- Magnus er en utrolig vigtig spiller for os, og han er en god knægt at have i truppen. Siden hans VM-debut tilbage i januar, har der været stor interesse for Magnus, og vi er utroligt glade for den tid, Magnus har haft hos os. Vi er naturligvis stolte over, at vi kan hjælpe Magnus med at opfylde sin drøm, og vi vil se frem til at følge ham og hans karriere fremadrettet, lyder det fra Lasse Boesen.

Hverken Lasse Boesen eller Magnus Landin ønsker at kommentere på hvilken klub, det er der har indgået kontrakt med Magnus Landin, og vil selv give den kommende klub mulighed for at offentliggøre nyheden.

Landin på vej til Kiel - KIF har udset sig afløseren

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark